DIY-TIP: Makaku kreationer

Indeholder reklamelinks

untitled-2

Jeg har en god nyhed til alle jer, der holder af at krydre indretningen med egne kreationer. For jeg er netop blevet bekendt med en ny DIY-webshop: Makaku, som tilbyder materialer til gode priser. De to øverste billeder demonstrerer min dygtige kollega Monsterscircus‘ leg med nogle af Makaku’s produkter. Jeg er vild med hendes fine vægdekorationer, som også ville være en genial gaveidé.

Materialer til de fine vægdekorationer på billede 1 finder i HER og HER. Til billede nr. 2 kan man med fordel anvende disse klodser. Materialer til trærobotterne finder i HER. Materialerne til bordskåneren finder i lige HER. Hvis man gerne vil male sine ting, så har Makaku også et stort udvalg af farver lige HER. Jeg er simpelthen nødt til at lave de søde trærobotter til Villum, dog vil jeg lave et ansigt på dem 🙂

getimage-ashxgetimage-akshx

DIY: Batman banner

Indeholder affiliate

dsc_0949-copydsc_0940-copydsc_0962-copydsc_0967-copydsc_0966-copy

Min døgnrytme opfører sig lidt suspekt den her weekend. I går da jeg kom hjem fra brunch med min lillesøster, ville jeg bare liiige have en halv time på øjet – 9 timer senere vågner jeg.. Hate it when that happens! Specielt fordi jeg havde en kaffeaftale med Kokkens kæreste. ØV! Nå, men i det mindste fik jeg hængt Villums nye Batman banner op. Hvad synes i? 😀

Den er utrolig nem at lave. Det eneste jeg har brugt er sort pap, en kniv og noget snor. Selve skabelonen fandt jeg HER – desværre måtte jeg dog tegne den op i hånden, da mit stik til printeren er forsvundet, bittert! Udover banneret har Villum også fået sig en ny lyskæde, endnu en væg med Cloud tapet og en Tin Tin plakat (Købt i Plakaten i Aarhus). Både seng og gulvtæppe er fra Ellos. Den hvide Stormtrooper plakat fås HER og Stormtrooper lampen på hylden ved sengen fås HER.

I dag er i øvrigt sidste dag med 20%Ellos’ boligsortiment, hvis nogle skulle være interesserede. I skal bruge koden: 355711 → Den udløber i aften kl. 24 🙂 God jagt!

DIY gulvtæppe done!

image150-copyimage224-copyimage411-copyimage65-1-copyimage91-copyimage310-copyMine damer og herrer, yngre og ældre, lad mig præsentere resultatet af intet mindre end 375 dages arbejde, 200 timers klippehelvede og knudebinderi samt 1800 kr i produktionsomkostninger. Som alle andre hjernedøde projekter, jeg kaster mig hovedløst ud i, havde jeg naturligvis undervurderet antallet af timer, det tager at lave dette gulvtæppe. Ligesom jeg havde en forestilling om, at det ikke kunne tage mere end 3-4 timer at tapetsere en hel stue alene. Ha ha.

Jeg har flere gange undervejs været millimeter fra at kyle lortet ud af vinduet, eller futte det af nede i gården. Ild er så festligt.. Men samtidig har jeg følt mig tvunget til at fortsætte slavearbejde, nu hvor jeg havde præsenteret jer for projektet 😀 De sidste 30 timer er de værste, fordi man er så tæt på målet, og faktisk bare bruger tiden på at fylde ud mellem alle klyngerne.

Med det sagt tillader jeg mig lige at glorificere min rygrad. Jeg er skide stolt af, at jeg ikke gav op! Og tilfredsstillelsen er endnu bedre, end jeg havde turde håbe på 😀 Er der mon nogle af jer, der orker at kaste jer ud i det? 😛 I så fald finder i en guide lige HER.

Idé til 200 timers frivilligt slavearbejde

image120image215image39image45image63Er du på udkig efter en kvalificeret tidsrøver, som forsyner dig med et tredimensionelt frustrationsniveau samt migræne-fremkaldende tilstande, så bør du øjeblikkeligt påbegynde dette overambitiøse gulvtæppeprojekt, der tilmed løber op i en sum af små 1700 kr. Hvis du kategoriserer dig selv som værende lidt af en ‘party starter’, kan jeg anbefale at binde strimler på hver eneste lille kvadrat på et underlag, der måler intet mindre end 150×200 cm. D. 6. januar runder jeg mit 1-års jubilæum på projektet. Mon jeg bliver færdig med det i 2017? 😀

DIY: Orkidéer som gavepynt

image147image44image37image62image72image213image53Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at det bedste ved julen er at pynte sine julegaver. Jeg bruger gerne flere timer på at finde på nye kreative ideer og lede efter inspiration til det. I år besluttede jeg mig for, at de ikke nødvendigvis skulle være relateret til jul som sådan – men også kunne anvendes som pynt til andre sammenhænge som f.eks. fødselsdage eller barnedåb.

Lige netop denne pakke er til Villums lillesøster, Nova, som er 1 år. Skulle der sidde nogle nysgerrige sjæle på den anden side af skærmen, så kan jeg afsløre, at pakken indeholder et Mammuth trækdyr 😀 Nå, men for at vende tilbage til indpakningen, så vil jeg starte med at nævne, at glimmer gavepapir er noget låååårt, fordi man ikke kan tape det sammen. Jeg har endda prøvet med isoleringstape fra Bauhaus, som heller ikke kunne klare opgaven. Så jeg har måtte lime det sammen med limpistol.

Til orkideerne fandt jeg en skabelon på Pinterest (HER), dog har jeg ikke printet dem ud, da jeg ville lave mine lidt større og uden bladene – så jeg endte med at tegne mine skabeloner selv – dog nogenlunde efter tegningerne. Til midten af blomsten har jeg bare dyppet fingeren i gul og brun vandfarve og ført farven på skabelonen. Meget nem proces. Slutteligt har jeg bøjet de udklippede blomster forsigtigt, for at gøre dem lidt ‘livlige’. De limes sammen med limpistol og påføres på gavepapiret.

M A T E R I A L E R

  1. Hvidt karton
  2. Vandfarver
  3. Limpistol (Fås i Tiger til 50 kr.)
  4. Saks

Older posts