Ny loungestol fra ByOn Design


INDEHOLDER REKLAME

image46image210 image38image120 Hej Rødder 🙂 Nyder i det dejlige sommervejr? Jeg kører på dag 8 med sygdom, selvom den heldigvis er ved at pakke sammen igen. Jeg er nået til hostesaft-stadiet, hvilket plejer at være det sidste pis i potten. Jeg er også så småt ved at sunde mig igen efter indbruddet i torsdags (Læs evt. HER). Når jeg lige kommer til at tænke på det, kan jeg stadig godt blive lidt ked af det, men der er jo alligevel ikke mere, jeg kan gøre ved det.

Anyways.. Jeg har fået mig en ny rødbrun lounge stol fra ByOn Design til stuen. Faktisk blev den leveret dagen efter indbruddet, hvilket bidrog gevaldigt til et humørløft. Er den ikke sexet? 😀 Jeg er dog ret spændt på, hvordan den kommer til at spille sammen med en rosa-farvet væg, da jeg er blevet enig med mig selv om at male hele stuen lyserød i denne måned. Uanset synes jeg, at stolen matcher tæppet helt perfekt.

 

Fødselsdagsgaven fra mig til mig: Sengehimmel!

Hej bavianer. Jeg kom overraskende flot i gennem min fødselsdag i går. Som nævnt i forrige indlæg, så har jeg meget svært ved min fødselsdag. Til gengæld er jeg som de fleste andre pjattet med gaver – heriblandt også dem jeg forærer mig selv. I min gamle lejlighed havde jeg skråvægge over min seng, hvorfor jeg ikke kunne installere mit største soveværelsesønske: En sengehimmel. Men i min nye lejlighed er der heldigvis muligheder for det hele, og det udnytter jeg i aller højeste grad! 😀

image118image27image28 image29image115image116image117image36image45image37Sengehimmel fås HER. Den lyserøde plakat fra øverste billede fås HER. Det kakigrønne sengesæt er fra Ellos (HER). Tapetet er fra Sandberg og fås HER. Den runde velourpude er fra Madam Stoltz, købt i Pliint på Strøget i Aarhus. Den prikkede lyserøde pude er fra IKEA. Den bordeauxfarvede pude er fra Bent Hansen. Natbordet er fra Hübsch og fås HER.


Måske jeg lige bør nævne, at den er et fucking mareridt at montere! 😀 I blandt 1000 meter stof og snore kan det være en halvumulig opgave bare at lokalisere hjørnerne. Desuden kan den bindes på 1 milliard måder, hvilket tog mig et par timer at regne ud. Men! Nu er den endelig oppe, og jeg er sygeligt glad for den. Glæder mig helt til at gå i seng i aften. 🙂

Jeg mangler stadig en masse i soveværelset bl.a. billeder, lamper og endnu et natbord. Men det må komme hen ad vejen. Jeg begynder at acceptere, at man ikke kan skabe sit drømmehjem på 2 måneder..

20% rabatkode til alle tæpper hos Eden Outcast Berber!


INDEHOLDER REKLAME

image26Jeg har sgu fødselsdag i dag. Da jeg vågnede i morges, havde jeg som altid glemt det, og måtte lige sluge et par kopper kaffe med tripple espresso brikker i før jeg fattede, hvor gammel jeg bliver. 29! Spøjst nok går jeg slet ikke op i, om jeg bliver 25, 30 eller 40 år, så længe jeg bare har det godt. 🙂 Jeg bryder mig ikke så meget om at blive fejret, faktisk. Tror det er 7 år siden, jeg sidst har holdt fødselsdag. Årsagen kan jeg vende tilbage til i et andet indlæg. 🙂

Nå, men efter jeg flyttede for knap to måneder siden har jeg måttet sande, at ingen af mine gulvtæpper matcher min nye indretning (læs: tapeter!). Selv ikke det kæmpe store tæppe, jeg brugte 200 timer på at lave ved hjælp af afklippede stofstrimler. Det er fandeme tragisk! Jeg har ellers flyttet rundt på det i håbet om, at det kunne være et sted. Men nej! Nu er jeg ellers ikke sart med at kombinere ting, der ikke nødvendigvis lige er et oplagt match, men jeg har da mine koder for, hvad der kan gå an.

Derfor har jeg skiftet lidt ud i lagerbeholdningen. Jeg har f.eks. kastet min kærlighed på stort set alle tæpper fra Eden Outcast Berber. Dette er mit nyeste derfra, som egentligt hverken skal være i stuen eller i soveværelset – men på børneværelset, som jeg netop har bestilt maling ind til.

image35image44Tidligere på måneden modtog jeg et andet gigantisk tæppe fra Eden Outcast Berber, som ligger i stuen. Jeg er stadig oppe at ringe over, hvor flot det er. Måske i så videoen af det i min Insta-story i går?

image51img_5733image114Jeg har fået lov til at dele en rabatkode på 20% med jer, som gælder på alle deres tæpper indtil på mandag d. 30. april. 🙂 I skal bruge koden: “Eden berber“, som både gælder på deres webshop og Instagram. Der er mange flere tæpper til salg på Instagram, så i skriver bare til hende, hvilket tæppe i vil have og oplyser koden, så trækker hun rabatten fra ved køb 🙂 I finder webshoppen lige HER og Eden Outcast Berber’s Instagram HER.

Nyt tapet og gulvtæppe til stuen!

Hej bavianer 🙂 Jeg har ikke præsteret at udrette en skid i indretningen de sidste 14 dage, da jeg har befundet mig i en underlig ‘downs-periode’. Den kan dog ikke sammenlignes med en depressiv tilstand, som jeg ellers er yderst bekendt med som bipolar, men nærmere en følelse af at være faret vild. Nøjagtigt som i en drøm, hvor man pludselig befinder sig midt på en ukendt mark, hvor ingen veje fører hjem. Virkeligheden er nemlig, at mit ‘hjem’, som jeg kender det, ikke længere eksisterer. Og det faktum ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op med.

Siden jeg var barn har mit største ønske været at få tildelt et nyt hoved, som kunne gøre det muligt for mig at se og forestille mig andet end død, ødelæggelse, ulykke, håbløshed og ligegyldighed. Give mig chancen for at leve – og ikke kun være tilfangetaget i den kroniske kamp for at overleve. Det hoved var på trods af en overvægt af elendighed mit hjem. Jeg vidste, hvor tingene stod parkeret, og hvad jeg kunne forvente af det på godt og ondt.

Nu har jeg fået Lithium (bedst anbefalede medicin til en bipolar) i nogle måneder, som mere eller mindre forhindrer mine tanker i at krølle sig ind i hinanden og skabe katastrofale udsving mellem manier og suicidal adfærd. Hvorfor i al verden kan jeg ikke finde mig til rette i den stabilitet? Jeg føler mig som en utaknemlig idiot, nu hvor jeg endelig har fået muligheden for at skrue et nyt hoved på. Selv er jeg overbevist om, at jeg udelukkende kender mig selv som ‘hamrende bipolar’, og ikke har den fjerneste idé om, hvilken krop jeg bor i, når jeg er ‘normal’. Nå, men tilbage til det, jeg rent faktisk har fået udrettet i indretningen.
image33image42image18image110dsc_0305-copydsc_0307-copy dsc_0283-copydsc_0281-copydsc_0318-copySom i nok allerede har set på Instagram, eller læst i et tidligere indlæg, så er det blomstrede William Morris tapet fra Tapethuset. Det har stået meget højt på min tapet-ønskeliste i mange år, men jeg har ikke vidst, hvor det kunne købes henne. Indtil videre har jeg kun tapetseret den længste væg i stuen, jeg har stadig ikke besluttet mig for, om resten af væggen kun skal males eller også tapetseres. For ikke at træffe nogle forhastede beslutninger, så tænker jeg lidt over det. (Øver mig i den slags).

OG så har jeg fået det smukkeste berber gulvtæppe fra Eden Outcast. Det er enormt – næsten 3 meter langt! 😀 Jeg er pjattet med farvekombinationerne. Måske i kan spotte en guld wallflower på væggen også? Den er nemlig også fra Eden Outcast. (I kan følge deres to profiler på Instagram HER (Ting) / HER (Tæpper).

Det store billede på væggen i vinrøde farver er fra Fabrikatet. Den lyserøde plakat er fra Desenio. De to plakater med ben/fødder er fra Paper Collective. I må næsten vide, at jeg har en svaghed for Julie Pike, som er fotografen bag dem. Væglampen er fra House Doctor og fås HER. Sofaen er en udgået model fra Sofakompagniet desværre. Sofabordet i abrikos er fra Ellos. Det andet sofabord i glas er fra Bloomingville og fås HER. Sidst men ikke mindst er skænken fra Hübsch og fås HER.

Hvorfor rammer man aldrig rigtigt første gang? + status!

image16Hvis ikke I følger med på min Instagram (HER), så ombestemte jeg mig med hensyn til farven på væggen ved siden af tapetet i stuen. Ups! 😀 Til gengæld har jeg forholdsvis ro i maven over den nuværende farve, selvom det næppe er en hemmelighed, at jeg foretrækker tapet på alle vægge. Det skulle ikke undre mig, at jeg ender med at tapetsere hele stuen en dag. Det nye berber tæppe er fra Eden Outcast – Jeg skal selvfølgelig nok vise jer meget mere af det! 🙂

Hele marts måned har primært bestået af at pakke ud, flå tapet ned fra væggene, male, tapetsere og hente gear i Bauhaus. Jeg står seriøst med savsmuld i krøllemanken deroppe flere gange ugentligt. Hvis jeg skal være hudløs ærlig, så orker jeg det faktisk overhovedet ikke. Intet af det. Min krop orker det ikke og mit hoved… Ja, det aner jeg ikke, hvor er blevet af. (Det vender jeg tilbage til). Min problematik ligger dog i, at så længe jeg ikke føler mig hjemme i min nye lejlighed, forfølges jeg af en kronisk rastløshed, irritation og utilpashed i min krop, som jeg må indrømme er svær at holde ud.

Det er et stykke tid siden, at jeg har opdateret jer på min “situation” som bipolar. I januar måned begyndte jeg på Lithium, som følge af en række mislykkede præparater, der forværrede mine tilstande betydeligt.

Forandringen med Lithium er så overraskende markant, at jeg ikke ved, hvor jeg skal starte. I 28 år har jeg været fængslet i et barbarisk tankeræs, der aldrig nogensinde har foræret mig en pause til blot at være. Om det så var depressive/selvdestruktive tanker eller storhedsvanvid med utallige af ‘gode’ ideer og ustyrlige impulser, så har jeg aldrig været bekendt med: ro.

Lithium har gjort, at jeg ikke længere figurerer skydeskive for selvdestruktion og depression. Modsat bliver jeg heller ikke længere manisk eller sidder fast i halvfarlige blandingstilstande. Kort beskrevet, så har det gjort mig ’stabil’. Med stabil mener jeg, at jeg hverken har det godt og er glad, eller har det skidt og er depressiv. Jeg er bare. Lithium føles som om, at hjernen fryses fast, så den ikke længere kan bevæge sig. En god ting, når man, ligesom jeg, har en flygtig overetage, der trives bedst langt udenfor folden. Men desværre oplever jeg også, at min hjerne ikke længere er i stand til at bevæge sig i kreative, skriftlige eller reflekterende retninger – Noget, der altid har været helligt for mig. Alene dette forholdsvist simple indlæg har taget mig 5 dage at skrive??

Nu hvor Lithium har bedøvet størstedelen af mit hoved, kan jeg første gang mærke min krop med en ubehagelig stor intensitet. Og dét kære venner er et større mareridt, end jeg havde forestillet mig. Hvad, der førhen foregik i mit hoved, foregår nu i min krop. Egentligt tror jeg altid, min krop har været et betændt ragnarok, men jeg har aldrig besiddet rummeligheden til at kunne mærke den før nu. Hjertebanken, flimren for øjnene, panikanfald, aggression, irritation, rastløshed, udmattelse og spandevis af angst.

På trods af at jeg endelig har fået en kærkommen udvej fra galskaben, så føler jeg mig lige nu vildfaren, ensom, sorgmodig og uforklarligt angst ved at skulle bosætte mig på ukendte marker, med et ‘nyt’ og ukendt sind i følgeskab med en krop, jeg ikke har været i kontakt med før. Jeg savner min tidligere instinktive trang til at skrive og reflektere over livet. Jeg savner at kunne gå ind i et rum og på 3 minutter fastslå, hvordan det bedst muligt kan indrettes. Jeg savner mit tankeliv, mine impulser, mine manier og mine hjernedøde ideer. I det mindste vidste jeg, hvem jeg var der. Hvem jeg er nu, aner jeg ikke?

Older posts