Postmanden kommer med de her sager på budget!

Hej Rødder 🙂 Det, jeg er allermest skod til, er at forkæle mig selv med nyt garderobe-lir. De sidste par år er alt mit økonomiske overskud blevet slugt af boligindretningen. Før jeg kan fokusere på mig selv, er jeg åbenbart nødt til at føle mig veltilpas og hjemme i de rammer, jeg færdes?

Nu, hvor jeg mere eller mindre er tilfreds med mit hjem, kan jeg så småt begynde at træne det der selvforkælelse. Jeg er skamelendig til at være god ved mig selv helt generelt, som jeg i mange af mine tidligere indlæg har nævnt. Prioritering af mit udseende/påklædning har de sidste mange år lagt på bundlinjen, muligvis fordi jeg ikke har tilegnet mig selv en særlig stor værdi. Hvilket jo egentligt er tragisk.

Det magiske ved at træne at være god ved sig selv, er, at man pludselig begynder at føle sig helt pæn og velplejet. Jeg har jo et håb om, at det en dag vil falde mig naturligt at prioritere mig selv før alle andre unødvendigheder som vaser, lysestager og puder, som jeg bestemt ikke mangler. Men det er hårdt arbejde – ind i mellem har jeg følt, at det var spild af penge at købe noget til mig selv.

Men jeg kunne godt tænke mig også at inddrage jer i den udvikling jeg gennemgår i forhold til min påklædning. Jeg fatter jo ikke en brik af mode – faktisk kan jeg stort set aldrig se mig selv i en given ‘trend’ – pånær velour- og pelsmoden. Jeg elsker det! Nedenfor har jeg samlet tingene fra mine ordrerbekræftelser. Måske i kan blive inspireret? 🙂

untitled-1

  1. Mango bluse: 299 kr. Fås i 3 forskellige farver.
  2. Fur pompom heels: Fås i sort og lyserød til 171 kr. (Sat ned fra 285 kr.)
  3. Even&Odd overknee støvler: 499 kr.
  4. Kaki grøn coat: Fås i 8 forskellige farver til 138 kr. (Sat ned fra 230 kr.)
  5. Velour bodysuit: 91 kr. (Sat ned fra 229 kr.) Jeg eeeeelsker velour!
  6. Velour sløjfer: 59 kr. Fås i pakke med 2 stk.

Jeg ser lige, om jeg kan få taget nogle billeder af de nye ting i brug, når de kommer med posten. Mon ikke det kan lade sig gøre, selvom jeg ikke er vant til at tage den slags billeder 😀

8 Pencil skirts på budget!

img_4416Heej Svaner 🙂 En sød læser har efterspurgt et indlæg om min kærlighed til pencil skirts. No problem! Hvis der er noget, jeg er pjattet med i min garderobe, så er det dem og bodystockings. Jeg ejer en milliard af begge.

Jeg er egentligt fløjtende ligeglad med årstiden, jeg går i nederdel og kjoler året rundt. Selv når det sner, har jeg kjole på. Dog med gennemsigtige strømpebukser indenunder. Jeg bruger næsten altid pencil skirts med en løsere overdel, så der også er overladt lidt til fantasien 😉 Jeg er ikke så god til, når både overdel og underdel sidder helt tæt til på kroppen. Nederdelen jeg har på er en ældre model fra Gina Tricot, blusen er fra et mærke, der hedder R/H, som jeg købte for flere år siden på Trendsales. Den mindede mig om mit barndomsidol: Michael Jackson, haha.

Nå, men jeg har udplukket nogle af mine favoritter til jer, som oven i købet er på budget. Jubii. Stort set alle er på tilbud lige nu. Nr. 1 og 5 ryger direkte i indkøbskurven, når jeg får løn. 😀

untitled-21. Bird skirt / 2. Scuba skirt / 3. Floral print / 4. Rose skirt

untitled-35. Multicolor skirt / 6. Blomster nederdel / 7. Black skirt / 8. Kiomi lysebrun og lyserød

To nye outfits på budget & to hårde dage!


INDEHOLDER REKLAMELINKS

untitledkk-2Purple velvet dress 329,- / Steve Madden Pels-sneaks 799,-

untitlejjjd-3Suede rosa skirt 189,- / Suede rosa top 189,- / Steve Madden Pels-sneaks 799,-

untitled-1I kan se skoene lidt bedre her 🙂 De fås HER.

Hej Rødder! Nu er jeg godt nok stjerne elendig til selfies, og jeg kan ikke rigtigt få min selvudløser til at samarbejde med mig 😀 Så i må nøjes med et par telli-billeder i halvdårlig kvalitet. Jeg har virkelig en ting for ruskind og velour for tiden – synes det er SÅ fint! Skoene med plys på, var der slet ingen tvivl om, at jeg måtte eje!

Men udover at modtage en masse nyt til garderoben, så har jeg haft to virkelig hårde dage. Siden jeg blev udskrevet, har jeg ikke haft et øjebliks ro til at finde mig til rette i min hverdag igen. Kalenderen er fyldt med den ene samtale efter den anden – både med ambulatoriet, udskrivningsmentor, socialrådgivere og andre offentlige instanser. Derudover har jeg været nødt til at arbejde – meget, for at få min indtjening stabiliseret igen efter flere måneder, hvor jeg ikke har haft overskud til andet end at sove dagene væk.

Jeg er ked af det velfærdssystem, vi har. Det skal helst være umuligt at leve i DK, hvis man har en psykisk sygdom – eller lige er blevet udskrevet fra Psykiatrisk hospital. Den jungle man bliver kastet ud i efterfølgende er fuldstændig vanvittig! Jeg tænker, at jeg vender tilbage til problematikkerne i de kommende indlæg omkring min udskrivelse. Indtil da: Åha, suk..

Garderobe-ønsker og en fuckfinger til komfortzonen!


INDEHOLDER REKLAMELINKS

img_3464img_3370Hej Rødder! Føler mig helt jomfruelig, når jeg poster selfies. Jeg er på ingen måde rutineret i at tage billeder af mig selv – eller dele dem for den sags skyld! Til gengæld er jeg storforbruger af Snapchat! Jeg elsker det pjat, specielt filteret med sæbeboblerne 😀

De blomstrede bukser er i øvrigt fra H&M. Jeg fik dem i gave af min søde lillesøster, mens jeg var indlagt. De er selvfølgelig fuldstændig rippet fra butikkerne, hvilket næppe kan overraskelse nogen – til gengæld er de tilgængelige i alle størrelser HER. Nederdelen på det øverste billede er også fra H&M – dog købte jeg den tilbage i januar, så den er naturligvis udgået. Men til de interesserede, så minder denne model meget om den.


Jeg kunne godt tænke mig at fortælle noget, jeg har på hjerte. Det begynder så småt at krible lidt i min krop efter at træde ud af min komfortzone og dele mere af min hverdag, min stil – og specielt min personlige udvikling, efter jeg blev udskrevet. Jeg har tilsyneladende udviklet et behov for at tillade mig selv at være mig – og ikke kun være hende den “overfladiske” boligskribent. (Forstå mig ret, boligindretning er mit hjertebarn, og min absolutte yndlingsbeskæftigelse!)

Jeg tror, at jeg har knuget mig til trygheden i at være den afskærmede blogger-type, der gemmer sig bag flotte billeder, designerting og boligindretning. Men min længsel efter at befri mig selv er langt om længe under opsejling – dog med musseskridt. Og den mus er meget lille!

Jeg er ved at færdiggøre 2. del af min indlæggelses-følgeton. (HER). Selvom de indlæg trækker tænder ud, så beriger de mig samtidig med en følelse af sejr. I forlængelse af min emotionelle og ængstelige personlighedsforstyrrelse har jeg en vanvittig stor frygt for at blive afvist, hvis jeg åbner mig op og inviterer folk ind til mit sande jeg.

Når jeg oplever en afvisning, reagerer jeg ualmindeligt voldsomt. Jeg føler, at mit bryst bliver sprættet op med en slagterkniv og mine indvolde vælter ud af mig som et vandfald. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har grædt størstedelen af min kropsvæske ud pga. en afvisning, der måske ikke engang har været reel.

Mit største problem i tilværelsen er, at jeg har en formodning om, at folk vil afvise mig, inden de overhovedet har haft øjenkontakt med mig. Det er jo fuldstændig håbløst, at jeg kan være så overbevist om, at jeg ikke rummer noget værdifuldt!

Noget interessant er dog, at jeg så småt begynder at ryste noget af angsten af mig. Jeg er f.eks. begyndt at føle mig mere kvindelig!? I årevis har jeg gemt mig bag sorte læderbukser, Dr. Martens støvler, læderjakker og anonyme trøjer. Jeg har på ingen måde ønsket at tiltrække opmærksomhed eller blive set. Faktisk har jeg egentligt været et intetkøn, fordi det gav mig fred. Angst er muligvis den mest personligheds-undertrykkende følgesvend, man kan forestille sig.. 

For at fejre at jeg så småt formår at bryde ud af min skal, har jeg samlet nogle af mine største garderobeønsker. Som i kan se, så holder jeg utrolig meget af feminine items – gerne med flæser, volumen og pudderfarver. 🙂 En af hver tak!

untitled-11. Palietstrik / 2. Rosa top / 3. DAY nederdel / 4. Selected femme pullover / 5. Plisseret nederdel / 6. Mint&Berry strik / 7. Broderet strik

Adidas Pastel Camo + 20% rabatkode til ASOS

Indeholder affiliate

untitled-1Adidas Sweatshirt // Adidas Skirt

Det er farligt at stå tidligt op her på matriklen, skulle jeg hilse at sige. Pludselig har man klikket endnu et sæt hjem til samlingen. Ups. Jeg har virkelig fået en præference for Adidas på det sidste – og så i pasteller 😀 Forresten så får i 20% på ALT på ASOS med koden: GOGOGO → Go grazy HER!

Older posts