Farvel! I nat tager jeg til techno-festival i Tyskland

e441189645e0373ce9377d10a32db130 k-martin-garrix maxresdefault maxresdggefaultJeg kan slet ikke forstå, at det allerede er i nat, at min søster og jeg kører til Frankfurt for at få blæst hjernecellerne ud til World Club Dome! En 3-dages festival med Electronic dance music/techno/trance/progressive house 😀 Får kuldegysninger af tanken om, at jeg skal opleve alle mine største idoler fra i fucking morgen af! Jeg tror næppe, at jeg får så meget som 1 minuts søvn indtil, vi kører, af bare spænding.

Måske nogle af jer kender disse artister: Steve Aoki, Martin Garrix, Tiësto, Dimitri Vegas & Like Mike, Nervo, Timmy Trumpet, Vini Vici, Afrojack, W&W, Neelix og Axwell og Sebastian Ingrosso? Disse er blot et lille udpluk fra en pulje af intet mindre end 132 DJ’s, der spiller på festivallen.

I december 2016 var jeg i Belgien for at høre Dimitri Vegas & Like Mike, som jo er mine absolutte yndlings DJ’s. Det var ubeskriveligt – beyond madness! Ikke lig noget jeg tidligere har oplevet – eller kan parre det med. På et tidspunkt under showet frøs hele min krop til is, mens tårerne løb løbsk ned af kinderne, da jeg betragtede de 25.000 øvrige sprudlende fans. Alle sprang ivrigt til vejrs for at gribe den bragende musik, den brusende stemning og det unikke øjeblik. Og lige midt i vanviddet stod jeg med oplevelsen af at blive vækket fuldkomment til live for første gang nogensinde. En yderst hellig begivenhed i min hukommelse.

Det skal nok også nævnes, at jeg på daværende tidspunkt var ubehandlet for min bipolære lidelse – og dermed var tilstrækkeligt manisk. Men det ændrer ikke på, at jeg besidder en helt særlig tilknytning til denne type musik. Dog bliver denne gang nok en smule anderledes for mig, da jeg ikke længere slår over i mani, når jeg bliver svært begejstret for noget – grundet min medicin. Men åha, jeg krydser sådan fingre for, at jeg bare kan få en knivspids af den lykkerus, jeg oplevede sidst.

Jeg kan ligeså godt annoncere, at jeg kommer til at spamme min Insta-story henover weekenden, hvis nogle af jer skulle være nysgerrige på, hvad der foregår på den slags festival. I kan følge med på Instagram lige HER. Jeg skal selvfølgelig nok udforme et blogindlæg om det hele med billeder, når jeg kommer hjem igen på mandag! 😀

Personligt indlæg + Ting, jeg lige har bestilt!

Hej Bavianer 🙂 Jeg har denundenlynme været elendig til at få blogget, især siden jeg er flyttet! Det er hermed indrømmet og beklaget. Det nye år har været en underlig tid for mig fyldt med omstilling og tilvænning.

Som jeg tidligere har nævnt, startede jeg på Lithium i januar som primær behandling for min bipolære lidelse. Først var min dosis for lav, så jeg snublede blindt over den ene blandingsstilstand efter den anden. Så blev min dosis for høj, og jeg følte mig pludselig bokset så meget inde i mig selv, at jeg hverken følte, at jeg kunne tænke, formulere mig, skrive eller være til stede i sociale sammenhænge. Lidt som at havne i en osteklokke – fuldstændig bedøvet. Derudover resulterede medicinøgningen også i, at jeg blev offer for en af de mere irriterende bivirkninger: Akne! Lige i fjæset.

I håbet om at reducere både akne-overtaget og det knap så begivenhedsrige osteklokkeliv, drejede vi lidt på medicinhjulet igen. Heldigvis føler jeg mig lidt mere ‘fri’ i mig i selv igen, men desværre er der ingen forandring med akne-situationen. Min hud kan ganske enkelt ikke tåle medicinen. Da jeg på forhånd gennemlæste alle potentielle bivirkninger, var jeg så desperat efter at blive frelst fra min (lad os bare være ærlige) sindssyge tankevirksomhed, at der sågar kunne have stået, at man kunne miste et ben ved det – og jeg havde uden tøven takket ja tak alligevel.

Men som et forfængeligt kvindfolk, der aldrig før har døjet med uren hud, har det desværre den konsekvens for mig, at jeg ikke har lyst til at omgås andre mennesker, så længe jeg ser sådan ud. Faktisk har jeg heller ikke lyst til at handle ind eller hente pakker på posthuset. Jeg har naturligvis forsøgt mig med diverse cremer mod akne, men intet af det har båret frugt. Der er nogle morgenener, hvor jeg aktivt står og overvejer at kyle medicinen i skralderen, fordi min selvtillid begynder at lide under det.

Med det sagt tør jeg selvfølgelig ikke at dingle ‘ubehandlet’ rundt. Jeg har efterhånden afprøvet en del forskelligt medicin med den fællesnævner, at det har forværret mine tilstande. Lithium er den sidste mulighed for mig i forhold til at holde det bipolære nogenlunde i skak. For i øvrigt tænker jeg ikke, at jeg har psykisk eller fysisk kapacitet til at bryde ud i flere vanvittige manier/dybe depressioner. Pest eller kolera – Det må være mit lod.


NEW STUFF

Anyway, jeg har købt et par nye ting herhjem til. Hvorfor bliver man altid ‘tvunget’ til at skifte en masse ud, når man flytter? Det er som om, at tingene bare ikke længere passer sammen, når de overføres til en anden lejlighed? Nå, men jeg har allerede modtaget den smukke Stardust vægdekoration og den blomstrede toilettaske, men venter utålmodigt på de andre sager. Glæder mig til at vise jer dem. 🙂

untitled-1

Menu Shadow Play (Nedsat med 20%) / 2. Formakami Pendant / 3. Stardust vægdekoration / 4. Toilettaske / 5. Casalinga lysestage (Nedsat med 60%) / 6. Muuto Chair (Nedsat med 35%)

image121

FØLG MED VIA INSTAGRAM HER!

Jeg havde indbrud i min lejlighed i går – Imens jeg var hjemme!

image119Hej kære I. I går var egentligt en ret almindelig dag, udover at jeg nu kører på dag 6 med influenza. Jeg var til et møde og driblede efterfølgende ind i en blomsterbutik, handlede ind og tog derefter hjem for at ligge vandret på sofaen med Netflix, næsespray og Strepsils.

Jeg havde lukket døren ud til gangen fra stuen, da jeg altid føler mig mest tryg bag en lukket dør. Kl. 19:00 præcis lød der et kæmpe brag efterfulgt af en stormende lyd, som var det en indsatsstyrke, der rykkede ud. Først troede jeg, at der foregik et eller andet vanvittigt oppe hos overboen. Kan huske, at jeg for et øjeblik tænkte: “Mon de er uvenner og jagter hinanden rundt i lejligheden?” Der er ganske lydt i de her lejligheder, og det er bestemt ikke unormalt med tomult ovenpå.

Selvom det forekommer mig helt utænkeligt, at nogle skulle storme rundt i ens eget hjem, imens man er hjemme, så vidste jeg nok godt inderst inde, at det var nøjagtigt, hvad der foregik. Selvom jeg har propper i ørerne af at pudse næse hver 30. sekund, så var den buldren, jeg kunne høre, for intens til at komme andre steder fra. Lidt for høj og lidt for tæt på til at være fra en nabo.

Jeg nåede at overveje, om jeg skulle rejse mig op og åbne døren ud til gangen, bare for at være sikker på, at der ikke var nogen – men jeg turde ikke. Hvad nu hvis der stod en flok fremmede mænd, som jeg pludselig kunne identificere, hvad skulle der så holde dem tilbage fra at gøre mig fortræd? Jeg frøs. Rørte mig ikke ud af flækken. Lå bare som en cementblok på sofaen med en forbandet næsespray i hånden og forsøgte at fortrænge tanken om, at mit hjem blev røvet, mens jeg var til stede.

Kort efter lød der endnu et smæld, hvor stuedøren gik op af trykket. Jeg for op af sofaen og listede mig hen til den for at kigge ud i gangen, hvor hoveddøren stod pivåben. Formentligt har de prøvet at smække den efter sig, men fordi håndtaget var blevet trukket op i forsøget, gik låsen på dørkarmen, så den fløj op igen i et brag.

Jeg skyndte mig at lukke og låse den, og forsøgte stadig – på trods af de åbenlyse facts at fralægge mig tanken om indbrud. For en sikkerhedsskyld gik jeg forvildet ud i køkkenet for at lede efter min skuldertaske, hvor min pung lå i. Den var selvfølgelig ingen steder at finde. Jeg gennemrodede desperat alle skabe og alle rum, fordi jeg stædigt nægtede at sande, hvad der var sket.

Hvad, der er super ærgerligt er, at jeg lever efter et såkaldt ‘kuvert-system’, hvilket vil sige, at jeg hæver en pæn sum penge hver måned, som jeg fordeler i ugentlige kuverter, så jeg ikke bliver offer for mine impulsive internetshopping-tendenser. Noget, der faktisk har reddet min fornemmelse for økonomi.

Jeg havde netop hævet den månedlige sum og pga. sygdom, havde jeg ikke fået dem fordelt og lagt væk med det samme, hvilket vil sige, at det samlede beløb stadig lå i min pung. Det hele var væk. Jeg ringede grædefærdig til min mor og fortalte hende, hvad der var sket. Et minut inde i samtalen fik jeg et andet opkald fra et nummer, jeg ikke kendte. Jeg lovede min mor at ringe tilbage igen og tog i mod det ukendte opkald.

Det viste sig at være et kærestepar, som netop havde set 3 unge fyre (ml. 16-18 år) løbe ud af min opgang med en dametaske, som de febrilsk havde tømt lige om hjørnet. Kæresteparret fandt situationen meget mistænkelig og var så skarpe at tage et billede af dem og herefter samlet resterne af min pung op fra græsset – bestående af et sygesikringsbevis og to matas gavekort. Alt andet var væk: kontanter, hævekort og nem-id. Væk.

Parret skyndte sig at finde mig på krak (ud fra sygesikringsbeviset) og ringede til mig med det samme. Jeg løb grædende ud af lejligheden og mødtes med dem 30 meter væk, hvor jeg fik overrakt resterne og fik tilsendt billedet af indbrudstyvene. Det hele skete på et par minutter, og virkede så surrealistisk, at jeg ikke kunne forstå det.

Jeg kom ind i lejligheden igen. Låste døren og ringede atter til min mor, da det gik op for mig, at de også havde nakket mine cigaretter (Dem har jeg altid mange på lager af. Gud forbyde at jeg skulle løbe tør!) – og SÅ brød min verden for alvor sammen! Kort efter kom min familie, hvor vi fik kontaktet politiet, spærret mine kort og skabt overblik over, hvad der skulle ske.

Vi tror allesammen, at de har set mig hæve pengene eller set, at jeg har haft kontanter i pungen, da jeg skulle handle, hvorefter de så har fulgt efter mig. Det virkede ualmindeligt målrettet, og jeg tror godt, at de var klar over, at jeg var hjemme, hvorfor de ikke åbnede døren ind til stuen. Jeg bor i stueetagen, så de kan sagtens have kigget på modsat side af bygningen for at se, hvor jeg befandt mig henne i lejligheden – og om jeg var alene.

Jeg havde meget svært ved at falde i søvn i går, selvom min kæreste kom, fordi jeg lå og spekulerede på, om de havde fulgt efter mig. Tanken giver mig gåsehud. Jeg har brugt det meste af morgenen på at græde, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg nægter at forlade køkkenet, hvor jeg har udsyn til gaden – og kan se alle der kommer og går. Hver en lyd, bevægelse og lysrefleksion reagerer jeg prompte på, mine øjne roterer med lynets hast rundt i hovedet på mig – og jeg føler mig ekstremt stresset og ufokuseret.

Det klamme er, at man skal bruge en chip for at komme ind i opgangen, hvilket vil sige, at de har ringet på hos nogle af mine naboer, som uvidende har lukket dem ind. Forstår det stadig ikke helt, må jeg indrømme.

Inspirerende billedvægge!

Godmorgen Rødder 🙂 Jeg blev vækket kl. 7 sharp på en søndag af overboens ekstroverte spædbarn. Som regel plejer babyen at time sin utilfredshed med, at jeg lige har lagt mig i sengen, eller typisk 3 timer inden mit vækkeur skulle ringe. Lige da jeg flyttede ind, overvejede jeg kortvarigt at opsige lejemålet igen, haha. Jeg holder bare min kæft nu.. 😀

Anyway.. Jeg er i fuld gang med at hverve nye plakater til billedvægge i både soveværelse og stue. Det er sådan set ikke, fordi jeg ‘mangler’ kunst, men jeg trænger til noget nyt. Er det ikke meget klassisk, når man lige er flyttet? Jeg har samlet en masse forskellige billedvægge, som jeg selv finder stor inspiration i. Håber at det også kan smitte lidt af på jer. 🙂

theo-bert-pot_diningtheo-bert-pot_dining2ahr0chmlm0elmkylmkyylmjwlmjsb2dzcg90lmnvbsuyri1nsdnvmgjxq0dftsuyrldud0dwwtlpnwnjjtjgqufbqufbqujidwmlmkzcz3dtsktvnurgnhvgndbglwfbv21ltvdxd25tv292qwddtgncr0fzjtjgcze2mdalmkzty3jlzw4lmkjtag90jtjcmjaxoc0wahr0chmlm0elmkylmkyzlmjwlmjsb2dzcg90lmnvbsuyri1jqlhiqzhhvddndyuyrldud0lnx2hvwkrjjtjgqufbqufbqujidjqlmkzjy3jna0vsu2zxnhjanu5fmen0ng55vdnlqlk1qui4eufdtgncr0fzjtjgcze2mdalmkzty3jlzw4lmkjtag90jtjcmjaxoc0wikea_vinn_en_klassiker_inspiration_3ikea_vinn_en_klassiker_inspiration_222e633704e0b5dbc374d88b08de2372da28c57a5e2515c1ca6732a3ac9a995317bcbbf23a5f63a2b8d58e44d35053ea712d39bf15793396f57ae410106d9cf9c32d7af257dfbb0a7b8e674eef209fc57ahr0ccuzqsuyriuyrmnvy29syxbpbmvkzxnpz24uy29tjtjgd3aty29udgvudcuyrnvwbg9hzhmlmkyymde1jtjgmdqlmkztrkrbrdzgrdk1qkveqke0rtg3oee3mda2nje3rerfmdhenc5qcgcblog-bettina-holst-homeinspiration160e6cee145b149b4bed3cd3f871e2bf6db2d354daa8e4c78b64f6ddbf7344267skaermbillede-2018-04-21-kl-21-26-41skaermbillede-2018-04-22-kl-09-15-20skaermbillede-2018-04-21-kl-21-28-58ahr0ccuzqsuyriuyrnd3dy5zzmdpcmxiewjhes5jb20lmkz3cc1jb250zw50jtjgdxbsb2fkcyuyrjiwmtylmkyxmiuyrmzmms5qcgcmichelle-carlslundbilledvaeg-farver-andelslejlighed-vesterbro-kobenhavn-m9njlbibljg3l02bu6bfrwkopenhamnbi00b68393fa2eba9136f20f269983ab7bd90814c5ad1afa5d465be64ac5ae717ca5761983f2d2dbc6522a86935fba6873eskaermbillede-2018-04-22-kl-09-30-11De sidste 4 billeder tilhører @mortilmernee, som er en af mine yndlings instagrammere. Hun er så dygtig til at leje med farver og udtryk. 🙂

Øvrig kredit: Boligmagasinet, @celinehallas, @brassandgold, Bettina Holst blog, Homesick, Bloglovin, Lunamag, Elle Decoration, @Retrovilla, IKEA, @theobert_pot, @By_blogliv,

Stuebilleder og sommerfestivaller!

image111image112image43image25image34

Hvor er tingene fra: Pendel / Hyldesystem fra Bauhaus / Berber rug / Rund cognac puf / Firkantet brun puf / Høj glasklokke / Dugen er udgået fra Ellos desværre / Valmue plakat / Leaf plakat / Stolene er fra Søstrene Grene. 🙂


Hej Smølfer 🙂 Selvom det skrider frem ad i alle rum, så er jeg stadig skide frustreret over, hvor meget jeg “mangler”. Jeg må simpelthen lære at acceptere, at man ikke kan fikse alt på én gang. Har opdaget, at det er hjernedødt pebret at flytte, specielt fordi man er tvunget til at skifte en hel del ud – enten pga. pladsmangel eller fordi tingene ikke længere passer ind i rummenes former. Men det problem kender i sikkert godt? 🙂

I stuen vil jeg gerne udskifte to brune døre med franske døre, så lyset bedre kan rejse rundt i lejligheden. Derudover har jeg 3 hvide vægge, som uden tvivl også skal males. Gud forbyde farven hvid, haha. Så er der gardinerne, jeg mangler at få købt. Umiddelbart tænker jeg vinrøde velourgardiner. Porno, i know – men jeg kan ikke stå for dem! 😀 Har et godt øje til disse, som skal hænge ved terrassedøren.

Nå, hvad angår mine sommerferieplaner, så er jeg desværre ikke så privilegeret, at jeg skal på ferie som sådan i år. Til gengæld går en kæmpe stor drøm i opfyldelse for mig fra d. 1.-3. juni, hvor jeg skal til World Club Dome i Frankfurt!! Halle-fucking-luja! Nu hvor Tomorrowland (verdens største EDM festival), er så godt som umulig at score billetter til, så er World Club Dome den næststørste festival med næsten de samme DJ’s, der spiller.

EDM står for: Electronic Dance Music, som mange måske nok vil kalde rave, techno, trance eller generelt bare larm, haha. Måske i husker, at jeg for halvandet år siden var i Belgien og høre Dimitri Vegas & Like Mike (mine yndlings DJ’s) sammen med 25.000 andre fans. Det var madness! En af de stunder, hvor jeg har følt mig allermest i live. De spiller selvfølgelig også til World Club Dome sammen med bl.a. Tiësto, Martin Garrix, Nervo, Steve Aoki, Afrojack, W&W og rigtig mange andre. Kommer til at være plakatlam og idiot-lykkelig i 3 dage. Nedenfor har jeg samlet et par billeder fra festivallen, som både består af en kæmpe arena og områder udenom – endda også et skovområde med scener.

20170922-232642-amolravalrvr16-0001 0093_avo11119-edit 09 0066_avo10246-edit k-martin-garrixSenere i juni måned skal jeg afsted til endnu en festival, denne gang i København. Kan i gætte hvilken? COPENHELL! 😀 En god omgang metal-larm. Den primære årsag til min deltagelse er, at min kæreste skal spille på festivallen – faktisk er min søster lige blevet kærester med en fra hans band, så i kan nok forestille jer nogle hyggelige familie-fester, vi har? 😀

267885-860x48429177338_10157211775318136_2118038335766134784_o

Older posts