Status på mit mandehad

image18Still hating.. Kunne det ikke være fremragende, hvis jeg blot efterlod de to ord i indlægget, haha. Måske jeg bare er overtræt, eftersom Villum netop har vækket mig tre gange i streg mellem kl. 1.00-2:30 for at tigge om rosiner?! For realz, dude?! Nå, men han indgår naturligvis ikke i mit had til mænd.

Jeg har dog formået at reducere mit had fra at omfavne alle mænd, til primært at berøre de, der allerede har en kæreste/kone. Så længe jeg husker, har jeg tilsyneladende båret på en forbandelse, der tiltrækker et overvæld af afsatte mænd? Det skal lige nævnes, at de selvfølgelig ikke skilter med, at de er optaget. Neeeej, det faktum holder de meget tæt til kroppen.

Forleden modtog jeg en besked på Messenger fra en gammel bekendt, som egentligt er venner med min x-kæreste, jeg var i et forhold med fra jeg var 16-20 år. Efter jeg gik fra x’en kom mig og vennen til at være sammen én enkelt gang. Nå, men han skrev følgende: “Hej Julie, hvordan har du det? Har du lyst til at drikke en øl på et tidspunkt?” Hvad han i virkeligheden mente var: “Hej Julie, jeg er ligeglad med, hvordan du har det – men har du mon lyst til at kneppe hjernen ud med mig inden længe?”

Jeg svarede: “Hej, eftersom du har en kæreste, som du har to børn med, så skal vi ikke ses.” Han skrev fluks tilbage: “Jeg mente det slet ikke på den måde.” Neeej.. Præcis som det også bare er en stor misforståelse, at Trump er blevet præsident. Wouldn’t that be a fucking miracle? Jeg svarede tilbage: “Jo, du gjorde.” Har ikke hørt fra ham siden..

Gav en fyr fingeren i går..

hc6002f38Mmmm mmh! Måske jeg lige bør understrege, at jeg ikke fister rundt med en hævnparat fuck-finger i håndtasken, som en loaded gun – Selvom det for tiden ville være ualmindeligt belejligt. Faktisk blev jeg i sidste uge tvunget i træningslejr hos Kokke-damen (Kokkens kæreste), som insinuerede at jeg var nuttet (?!?), når jeg knaldede fingeren af. En korrekt beskrivelse ville nok nærmere være, at hun eksploderede af latter – Ikke ligefrem den foretrukne respons..

Kunsten består tilsyneladende i at affyre fingeren med en tilstrækkelig mængde af overskud, der gerne skulle signalere, at du er urørlig – men samtidigt informere offeret om, at man ved gentagne provokationsforsøg havner i alvorlige problemer. Et statement af denne kaliber forudsætter et tæt samarbejde med henholdsvis kropssprog og mimik.

Hvad man ikke ønsker, er at ligne en sørgelig undskyldning for sig selv, som en krumrygget Quasimodo, der usikkert krøller hånden sammen med én undtaget strittende finger. Det er sgu ikke noget modtageren skider i bukserne af.. Derimod anbefales en ret ryg, afslappede skuldre og et hævet øjenbryn i følgeskab med en stenhård fuck-finger, der affyres med krudt direkte fra bicepsen. BOOOM!

Nå, men fuck-finger episoden fandt sted ved Lille Torv i Aarhus, da jeg med bragende rave musik i ørerne spadserede rundt og ledte efter en fødselsdagsgave til min lillesøster. Pludseligt spottede jeg en nydelig ung fyr, der bekymringsfrit kom cyklende igennem folkemængden. Da vores øjne mødtes, sænkede han farten og havde tilsyneladende intentioner om at hilse på mig, taget hans voksende smil og flirtende blikke i betragtning.

Desværre for ham, viste han sig søreme at udgøre et gammelt Tinder-match, som jeg febrilsk slettede igen efter en ganske kortvarig og top provokerende samtale. Manden fandt det på daværende tidspunkt passende at sende mig et vanvittigt diskriminerende ‘eventprogram’ for en eventuel date. For at være nøjagtig, så efterspurgte rotterøven en luder, der kom og udførte diverse fornøjeligheder og som øjeblikkeligt efter udførte arbejdsopgaver skred – naturligvis uden betaling. For kvinder måtte jo obviously være taknemmelige for hans eksistens!?!

Frem for at gengælde den idiotiske begejstring, tog jeg min fuck-finger-manual i brug og udførte et eksemplarisk affyret skud, der fik hans ellers så stolte fjæs til at falme. The pleasure is all mine, cunt!

Tænk, at man som 27-årig er udtømt for håb

Jeg kan sgu godt blive lidt smådeprimeret over, at jeg i den unge alder af 27 år allerede føler mig udhulet for håb om ægte kærlighed. Måske der alligevel lever noget sandhed i, at man enten har held i spil eller kærlighed, for jeg har desværre altid været svimlende heldig i førstnævnte. Mit seneste ‘brud’ (læs her) udgør blot endnu en mislykket kærlighedsrelation til samlingen – men denne gang rammer virkeligheden mig hårdere end nogensinde før.

Som resultat af min (oftest meget uheldige) mande-historik, kan jeg mærke, hvordan mit syn på mænd generelt er i forandring. Sørgeligt nok opfatter jeg efterhånden den traditionelle, gennemsnitlige og almindelige mand som en manipulerende, egoistisk og bedragerisk skabning, der enten er gift, har en kæreste eller bare godt kan lide at fylde dig med løgn. Måske for sportens skyld? Mænd er jo så glade for sport..

Forleden befandt jeg mig på stam stedet: Under Masken med Kokkens kæreste, som nu også er blevet min veninde, hvor vi diskuterede den barske sandhed, som bl.a. Tinder og Happn har ageret leverandør til. Over en kop rom med solbærsaft (Man er vel lidt forkølet) konkluderede vi, at man enten er ‘Main Bitch’ eller ‘Side Bitch’, for man kan efterhånden næsten være sikker på, at du aldrig er den eneste, der er i spil. Selv efter man har afsluttet en handel, (læs: kommet i et forhold), er det ikke utænkeligt, at man fortsætter med at pleje sine heste i tilfælde af, at handlen skulle blive annulleret.

Den sidste uge har jeg kraftigt kunne mærke min (forhåbentligt midlertidige!) afsky for alle mænd. Når jeg er havnet i en øjenkontakt med forbipasserende hankøn, har mit lydløse blik præsteret at brøle: ‘Fuck the fuck off!’ De stakkels mænd, der har gjort sig flirtende tilnærmelser i byen, har jeg krediteret med øjeblikkelige afvisninger, da jeg udelukkende ser ordet: ‘løgner’ i panden på dem.

Suk! Jeg tager en hardcore afkørsel og anerkender, at jeg ganske enkelt hader mænd i øjeblikket.

Tidspunkter, hvor en tidsmaskine ville være the shit!

giphy

  1. Når man er blevet droppet, jordet, afvist og skrottet! I disse tilfælde vil jeg gerne spole tiden frem til det ikke længere gør ondt i hjertet, tak.
  2. Når man venter på bussen! I stedet for at gå i cirkler om sig selv og ryge tre cigaretter i træk, kunne jeg bare spole tiden frem og slippe for at blive rundtosset og øge risikoen for lungekræft.
  3. Når man bliver busted eller konfronteret med noget ubehageligt. Jeg begynder altid bare at græde, fordi jeg ikke kan overskue situationen.
  4. Når jeg åbner en pakke, som ikke liiiige er noget for mig. Jeg har endnu ikke fundet ud af, om jeg skal være ærlig eller fake min begejstring.
  5. Når det er blevet d. 21. december – Lad os bare spole over de resterende dage indtil juleaften. Seriøst.
  6. Togturen mellem Aarhus og København (uden mulighed for optankning af kaffe) kunne jeg også glædeligt springe over..
  7. Praktiske pligter som at handle ind, vaske tøj, gøre rent og rydde op er heller ikke noget, jeg ville savne at spole over. Eller også skulle man bare opfinde noget banebrydende, tjene kassen og betale sig fra alt praktisk! Drømmescenariet over dem alle.
  8. De sidste tre dage på måneden! Hvem på planeten har penge på kontoen der?
  9. Efter et råddent knald.. Der kunne man godt lige have spolet tiden tilbage og aflivet den idé.
  10. Den månedlige menstruationsperiode! Som et steriliseret pigebarn må jeg bare udtrykke min irritation over den komplet irrelevante forstyrrelse?!
  11. Når ens naboer snitcher resten af opgangen ved at lukke licens-Lars, Jehovas Vidner eller Scientology-rekrutter ind.
  12. Når man utålmodigt venter på næste afsnit i den serie, man følger med i. Hvorfor overhovedet torturere sine fans med den ugentlige ventetid? Det føles som om, at man skal afvænnes på ny efter hvert eneste afsnit!?
  13. Når man er tilstrækkeligt beruset og vælger at sende kærlighedserklæringer til nogen, man crusher på i smug, eller enten er blevet dumpet af – eller har dumpet. Fucking hate it!
  14. Når man har tømmermænd. Ikke bare lidt overkommelig træthed, men de ægte lede svin. Jeg ville dog ikke spole tiden tilbage for at reducere mit alko-indtag, for jeg har med stor sandsynlighed haft det fedt.
  15. Når man mod al forventning havner på en katastrofedate, og veksler i mellem overvejelserne: Skal jeg bare tage mine ting og løbe – eller burde jeg blive siddende i en halv time og være høflig?
  16. Når man er forelsket og først kan se sin udkårne om x antal dage.. Bare bogfør dagene indtil som værende ligegyldige og slet dem fra kalenderen..
  17. Når man uvilligt åbner sin el-regning, og gerne ville have haft muligheden for at spole tiden tilbage, så man kunne nå at lære at hacke, bryde ind i el-udbyderens register og fifle lidt med forbrugstallene.
  18. Når man ligner et lig og naturligvis lige støder ind i en, man har et crush på. Her ville jeg særligt ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage og gøre mig lækker, inden jeg vurderede, at det var en god idé at forlade hjemmet.

Kan jeg sagsøge kærlighed? + En ILVA vinder

Mon man kan sagsøge kærlighed for at være en maniodepressiv kamæleon? I så fald vil jeg gerne føre en retssag med henblik på erstatning. I den forelskende fase forklæder den sig som en guddommelig kvinde. En gavmild, smilende, omfavnende og glimmermagisk skabning, der fylder dit legeme med liv, lykke, eufori og drømme, hvor du og din udkårne ridder på eventyrlige enhjørninger over regnbuebroer ud i uendeligheden.

… Lige indtil strømmen kortsluttes og sætter en øjeblikkelig stopper for diskofesten. Den guddommelige kvinde transformeres pludselig til en afstraffende torturist – en iskold og usympatisk stodder, der forbander dit væsen med ulykke, tårer, mavesmerter og ensomhed. En ægte ’son of a bitch’ fra helvede, som svier mere end en uvelkommen kønssygdom. Han tramper dig hensynsløst halvt ihjel, til du krøller dig sammen som et såret dyr. Han korrumperer dit hoved med den obligatoriske selvudslettende tanketsunami – og efterlader dig udslettet for al håb om fremtidige relationer.

Det er næsten foruroligende, hvor stor en magt kærlighed har over vores eksistens. Indtil i tirsdags, hvor jeg endelig fik rejst mig fra halvanden uge i sengen for at tage på café med Kokken og hans kæreste, har jeg følt mig syg af ‘kærestesorger’. Jeg har nu set Rock dude fast i et halvt år – og siden december har vores relation til hinanden været kæreste-agtig – uden titel. I år har jeg hverken set eller haft interesse i at se andre fyre end ham. (Hvilket er en stor kontrast til det forrige). Men jeg blev overmandet af forelskelse og måtte erkende, at jeg behøvede en eller anden form for følelsesmæssig tryghed. Jeg ville vide, om det var trygt for mig at være forelsket i ham. Så for 14 dage siden efterspurgte jeg en stærkt reduceret udgave af kæreste-titlen, som desværre ikke blev imødekommet.

Jeg er en gennemborende romantiker, som gerne så at intet i mit liv var praktisk. Derfor vil den trofaste læser vide, at jeg på nuværende tidspunkt ikke har nogen interesse i et ‘traditionelt forhold’, da jeg er rædselsslagen for at lade romantikken og intimiteten drukne i praktiske overvæld. Jeg frygter, at pligt og hverdag vil undertrykke kærlighedsbekræftende følelser som: savn, længsel, lyst og begær, hvilket er årsagen til, at jeg foretrækker at separere mit praktiske liv fra mit romantiske. I øjeblikket har jeg f.eks. ingen intentioner om at involvere min søn i et forhold, flytte sammen med nogen, blive gift eller introducere en mand for min familie. Kald mig bare småskør, men det er vigtigt for mig at afprøve, hvilke fordele og eventuelle ulemper det har for gnisten mellem to mennesker.

Umiddelbart skulle man tro, at dette var årsagen til, at jeg på nuværende tidspunkt har hjertesmerter – fordi han ikke kan forene sig med ‘kun’ at udgøre en reduceret del af mit liv, hvilket ville være absolut forståeligt. Men det er ikke tilfældet.

Jeg tænker, at ordet: ‘kærester’ kan være ligeså fyldestgørende, som det kan være angstprovokerende. Enten anser man titlen, som værende et mål for den relation man befinder sig i – eller en dealbreaker. Måske er man ikke altid selv bevidst om det, før ordet kommer på tale – og ens reaktion afslører, hvad man i virkeligheden vil. Om ikke andet må facts være, at udfaldet enten resulterer i to lykkelige jubelidioter, eller samtlige uger i fosterstilling med et overforbrug af chokolade og snotklude for en af parterne.

I dette tilfælde har ‘kærester’ været en dealbreaker for hans vedkommende, selvom jeg hverken har fået et ‘ja’ eller ‘nej’ på min forespørgsel. Men hans adfærd siden den samtale kan ikke misforstås. Vores korrespondance er markant reduceret – og varmen i mellem os er mere eller mindre forsvundet. Manden har taget afstand til mig, og det må jeg jo tolke som et afslag.

Ind i mellem kan jeg godt overveje, om jeg mon udelukkende er interesseret i den reducerede kæreste-titel, fordi jeg endnu har til gode at opleve ægte kærlighed? Den sjældne form for kærlighed der møder én sjæleligt, intellektuelt, venskabeligt og seksuelt. En relation der føles åbenbarende, frigørende og livsbekræftende. For hvis jeg inderligt opfattede Rock dude som ægte kærlighed, ville jeg så ikke være parat til at involvere ham i alle aspekter i mit liv? Og ville jeg ikke skulle bruge mere end halvanden uges lammelse i sengen for at restituere ovenpå et knust hjerte?

Noget helt andet er, at jeg har fundet en vinder af ILVA-konkurrencen om et gavekort på 1000 kr. til ILVA Trend kollektionen. Og den heldige kartoffel er: maiodgaard@gmail.com som ønsker sig denne smukke Riktning lampe. Jeg har sendt dig en mail 🙂

100001983743-501

Older posts