Tidspunkter, hvor en tidsmaskine ville være the shit!

giphy

  1. Når man er blevet droppet, jordet, afvist og skrottet! I disse tilfælde vil jeg gerne spole tiden frem til det ikke længere gør ondt i hjertet, tak.
  2. Når man venter på bussen! I stedet for at gå i cirkler om sig selv og ryge tre cigaretter i træk, kunne jeg bare spole tiden frem og slippe for at blive rundtosset og øge risikoen for lungekræft.
  3. Når man bliver busted eller konfronteret med noget ubehageligt. Jeg begynder altid bare at græde, fordi jeg ikke kan overskue situationen.
  4. Når jeg åbner en pakke, som ikke liiiige er noget for mig. Jeg har endnu ikke fundet ud af, om jeg skal være ærlig eller fake min begejstring.
  5. Når det er blevet d. 21. december – Lad os bare spole over de resterende dage indtil juleaften. Seriøst.
  6. Togturen mellem Aarhus og København (uden mulighed for optankning af kaffe) kunne jeg også glædeligt springe over..
  7. Praktiske pligter som at handle ind, vaske tøj, gøre rent og rydde op er heller ikke noget, jeg ville savne at spole over. Eller også skulle man bare opfinde noget banebrydende, tjene kassen og betale sig fra alt praktisk! Drømmescenariet over dem alle.
  8. De sidste tre dage på måneden! Hvem på planeten har penge på kontoen der?
  9. Efter et råddent knald.. Der kunne man godt lige have spolet tiden tilbage og aflivet den idé.
  10. Den månedlige menstruationsperiode! Som et steriliseret pigebarn må jeg bare udtrykke min irritation over den komplet irrelevante forstyrrelse?!
  11. Når ens naboer snitcher resten af opgangen ved at lukke licens-Lars, Jehovas Vidner eller Scientology-rekrutter ind.
  12. Når man utålmodigt venter på næste afsnit i den serie, man følger med i. Hvorfor overhovedet torturere sine fans med den ugentlige ventetid? Det føles som om, at man skal afvænnes på ny efter hvert eneste afsnit!?
  13. Når man er tilstrækkeligt beruset og vælger at sende kærlighedserklæringer til nogen, man crusher på i smug, eller enten er blevet dumpet af – eller har dumpet. Fucking hate it!
  14. Når man har tømmermænd. Ikke bare lidt overkommelig træthed, men de ægte lede svin. Jeg ville dog ikke spole tiden tilbage for at reducere mit alko-indtag, for jeg har med stor sandsynlighed haft det fedt.
  15. Når man mod al forventning havner på en katastrofedate, og veksler i mellem overvejelserne: Skal jeg bare tage mine ting og løbe – eller burde jeg blive siddende i en halv time og være høflig?
  16. Når man er forelsket og først kan se sin udkårne om x antal dage.. Bare bogfør dagene indtil som værende ligegyldige og slet dem fra kalenderen..
  17. Når man uvilligt åbner sin el-regning, og gerne ville have haft muligheden for at spole tiden tilbage, så man kunne nå at lære at hacke, bryde ind i el-udbyderens register og fifle lidt med forbrugstallene.
  18. Når man ligner et lig og naturligvis lige støder ind i en, man har et crush på. Her ville jeg særligt ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage og gøre mig lækker, inden jeg vurderede, at det var en god idé at forlade hjemmet.

Ting, jeg ikke fatter en brik af

  1. Strikkesprog: En gammel veninde delte forleden et billede på Instagram af sit nye strikkegrej, hvor hun vedhæftede en udspecificeret tekst, der vidst nok skulle kaste lys over, hvilket projekt hun skulle i gang med. Det eneste jeg formåede at oversætte til noget forståeligt var ordet: Egostrik, som jo må betyde: Noget til sig selv. Resten af teksten fattede jeg ikke. Noget med nogle pinde i forskellige størrelser..
  2. Den nuværende buksemode: Jeg havde egentligt tænkt mig at holde velourskuffen lukket, eftersom jeg ved lige nøjagtigt ikke en skid om mode – men trængen til at ytre min enorme ærgrelse er desværre for stærk. Den der trævlede, stumpede, kasse-formede cowboybuks-mode, der har hypnotiseret landets kvindekøn er simpelthen en skam. Det er noget af det mest ‘uheldige’, jeg længe har set – og gør absolut intet godt for figuren. Undskyld kære modeentusiaster – husk på, at jeg blot er en uvidende boligblogger, der foretrækker at gå i blomstret tøj, pencil skirts og VANS hele året rundt, ha ha 😀
  3. ‘Alt er love’: Hvor kommer det udtryk fra? Er jeg gået glip af noget, for det citat er alle steder. Er hippie-tiden mon ved at genopstå? I så fald er jeg nede med det! (Minus ukontrolleret hårvækst). Hvilket leder mig videre til ‘trenden’, hvor nogle kvinder lader håret under armene gro? WHY??
  4. Westworld: Mange er oppe at ringe over den serie? Jeg så et afsnit og blev på intet tidspunkt fanget af den :/ Så hellere se Peaky Blinders for 8. gang 😀
  5. Valentines day: Åh et mareridt. Optakten er næsten værst. Antallet af spammails fra desperate forhandlere, der gerne vil tjene lidt ekstra på den amerikanske kærlighedsdag må vel næsten runde en million. Stop. Selve tanken er sød, at man én dag årligt hylder kærlighed. Men for mit vedkommende vil jeg hellere forkæles/overraskes i hverdagen – ikke fordi det forventes, men fordi det er udløst af lyst. I går brugte jeg dagen med mine to yndlings mænd. Først Kokken på Under Masken i Aarhus, og herefter tog jeg hjem og passede en syg Rock dude. (Som nu har smittet mig). Romantisk ikke 😛
  6. Paradise Hotel: Kører det lort stadigvæk? I går så jeg tilfældigt en reklame for det – og tænkte med det samme: Godt, jeg ikke har TV. 😀 ha ha. Hvilke ting fatter i ikke lige for tiden?

Hænger lavt selvværd sammen med flere forelskelser?

For fjorten dage siden var jeg på besøg hos min mor, hvor jeg viste hende et billede af ‘Karrieremanden’. “Hold da kæft en pæn mand!” Sagde hun og stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg ikke var fuldstændig pjattet med ham – altså forelsket. Jeg så undrende på hende, som om det var fuldstændig uhørt, at jeg skulle forelske mig i nogen.

Med en snoldet kop instant kaffe, min mor drikker desværre for mig ikke rigtig kaffe, satte jeg mig ved vindueskarmen i køkkenet og tændte en reflektions-smøg. Hvorfor fanden bliver jeg egentligt ikke forelsket i en mand, der har hele pakken: Humoristisk, smuk – virkelig smuk, ambitiøs, kærlig, anerkendende og vanvittig lækker i sengen? Det undrede mig egentligt, eftersom jeg tidligere var blevet hovedløst forelsket i mænd, der kun rummede en brøkdel af Karrieremandens kvaliteter.

Jeg sad et øjeblik og flovede mig over nogle af mine tidligere udkårne: Ambitionsforladte, ubalancerede rebeller, dovne og foruden respekt for kvinder. Hvilket tidsspild og ufortjent opmærksomhed. Men mon ikke det siger mere om mig end om dem? I næsten 10 år havde jeg så lavt et selvværd, at hvis en fyr gjorde sig tilnærmelser i byen, blev jeg straks overbevist om, at det var en del af et væddemål. En joke! For ingen kunne da være interesseret i mig?

Et kendetegn ved forelskelse er, at man tilegner en person titlen som et helt særligt menneske, højt hævet over resten af befolkningen. Hvis man samtidig lider af lavt selvværd, vil man pr. automatik have en forvrænget målestok i forhold til værd. Man får pludselig en tendens til at lade sig overvælde af opmærksomhed fra en fyr, uanset livssituation, som man ellers aldrig ville lægge mærke til i en ’sund’ tilstand. Med det mener jeg, at man altså er disponibel for dårlige og opslidende forhold. Man vil også have svært ved at sætte grænser for sin kæreste, da man frygter, at de smutter. For hvem ville ellers have én?

Det begyndte så småt at gå op for mig, hvor stor indflydelse selvværd har på vores evne til at forelske os. I mit spirende singleliv kan jeg mærke mit selvværd vokse dag for dag. Jeg får sværere og sværere ved at blive forelsket. Dét vælger jeg at se som et sundhedstegn, for det sender mig signalet om, at når jeg engang falder pladask for en mand, vil det være en, der virkelig ser mig. En, der formår at bore sig vej helt ind i sjælen på mig. Jeg kræver ikke, at han skal kunne regne min hjerne ud – det er sgu for meget forlangt, selv af den dygtigste analytiker. Så medmindre jeg føler mig ramt, sker der ikke en skid på følelseskontoen.

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM