Tidspunkter, hvor en tidsmaskine ville være the shit!

giphy

  1. Når man er blevet droppet, jordet, afvist og skrottet! I disse tilfælde vil jeg gerne spole tiden frem til det ikke længere gør ondt i hjertet, tak.
  2. Når man venter på bussen! I stedet for at gå i cirkler om sig selv og ryge tre cigaretter i træk, kunne jeg bare spole tiden frem og slippe for at blive rundtosset og øge risikoen for lungekræft.
  3. Når man bliver busted eller konfronteret med noget ubehageligt. Jeg begynder altid bare at græde, fordi jeg ikke kan overskue situationen.
  4. Når jeg åbner en pakke, som ikke liiiige er noget for mig. Jeg har endnu ikke fundet ud af, om jeg skal være ærlig eller fake min begejstring.
  5. Når det er blevet d. 21. december – Lad os bare spole over de resterende dage indtil juleaften. Seriøst.
  6. Togturen mellem Aarhus og København (uden mulighed for optankning af kaffe) kunne jeg også glædeligt springe over..
  7. Praktiske pligter som at handle ind, vaske tøj, gøre rent og rydde op er heller ikke noget, jeg ville savne at spole over. Eller også skulle man bare opfinde noget banebrydende, tjene kassen og betale sig fra alt praktisk! Drømmescenariet over dem alle.
  8. De sidste tre dage på måneden! Hvem på planeten har penge på kontoen der?
  9. Efter et råddent knald.. Der kunne man godt lige have spolet tiden tilbage og aflivet den idé.
  10. Den månedlige menstruationsperiode! Som et steriliseret pigebarn må jeg bare udtrykke min irritation over den komplet irrelevante forstyrrelse?!
  11. Når ens naboer snitcher resten af opgangen ved at lukke licens-Lars, Jehovas Vidner eller Scientology-rekrutter ind.
  12. Når man utålmodigt venter på næste afsnit i den serie, man følger med i. Hvorfor overhovedet torturere sine fans med den ugentlige ventetid? Det føles som om, at man skal afvænnes på ny efter hvert eneste afsnit!?
  13. Når man er tilstrækkeligt beruset og vælger at sende kærlighedserklæringer til nogen, man crusher på i smug, eller enten er blevet dumpet af – eller har dumpet. Fucking hate it!
  14. Når man har tømmermænd. Ikke bare lidt overkommelig træthed, men de ægte lede svin. Jeg ville dog ikke spole tiden tilbage for at reducere mit alko-indtag, for jeg har med stor sandsynlighed haft det fedt.
  15. Når man mod al forventning havner på en katastrofedate, og veksler i mellem overvejelserne: Skal jeg bare tage mine ting og løbe – eller burde jeg blive siddende i en halv time og være høflig?
  16. Når man er forelsket og først kan se sin udkårne om x antal dage.. Bare bogfør dagene indtil som værende ligegyldige og slet dem fra kalenderen..
  17. Når man uvilligt åbner sin el-regning, og gerne ville have haft muligheden for at spole tiden tilbage, så man kunne nå at lære at hacke, bryde ind i el-udbyderens register og fifle lidt med forbrugstallene.
  18. Når man ligner et lig og naturligvis lige støder ind i en, man har et crush på. Her ville jeg særligt ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage og gøre mig lækker, inden jeg vurderede, at det var en god idé at forlade hjemmet.

Kan jeg sagsøge kærlighed? + En ILVA vinder

Mon man kan sagsøge kærlighed for at være en maniodepressiv kamæleon? I så fald vil jeg gerne føre en retssag med henblik på erstatning. I den forelskende fase forklæder den sig som en guddommelig kvinde. En gavmild, smilende, omfavnende og glimmermagisk skabning, der fylder dit legeme med liv, lykke, eufori og drømme, hvor du og din udkårne ridder på eventyrlige enhjørninger over regnbuebroer ud i uendeligheden.

… Lige indtil strømmen kortsluttes og sætter en øjeblikkelig stopper for diskofesten. Den guddommelige kvinde transformeres pludselig til en afstraffende torturist – en iskold og usympatisk stodder, der forbander dit væsen med ulykke, tårer, mavesmerter og ensomhed. En ægte ’son of a bitch’ fra helvede, som svier mere end en uvelkommen kønssygdom. Han tramper dig hensynsløst halvt ihjel, til du krøller dig sammen som et såret dyr. Han korrumperer dit hoved med den obligatoriske selvudslettende tanketsunami – og efterlader dig udslettet for al håb om fremtidige relationer.

Det er næsten foruroligende, hvor stor en magt kærlighed har over vores eksistens. Indtil i tirsdags, hvor jeg endelig fik rejst mig fra halvanden uge i sengen for at tage på café med Kokken og hans kæreste, har jeg følt mig syg af ‘kærestesorger’. Jeg har nu set Rock dude fast i et halvt år – og siden december har vores relation til hinanden været kæreste-agtig – uden titel. I år har jeg hverken set eller haft interesse i at se andre fyre end ham. (Hvilket er en stor kontrast til det forrige). Men jeg blev overmandet af forelskelse og måtte erkende, at jeg behøvede en eller anden form for følelsesmæssig tryghed. Jeg ville vide, om det var trygt for mig at være forelsket i ham. Så for 14 dage siden efterspurgte jeg en stærkt reduceret udgave af kæreste-titlen, som desværre ikke blev imødekommet.

Jeg er en gennemborende romantiker, som gerne så at intet i mit liv var praktisk. Derfor vil den trofaste læser vide, at jeg på nuværende tidspunkt ikke har nogen interesse i et ‘traditionelt forhold’, da jeg er rædselsslagen for at lade romantikken og intimiteten drukne i praktiske overvæld. Jeg frygter, at pligt og hverdag vil undertrykke kærlighedsbekræftende følelser som: savn, længsel, lyst og begær, hvilket er årsagen til, at jeg foretrækker at separere mit praktiske liv fra mit romantiske. I øjeblikket har jeg f.eks. ingen intentioner om at involvere min søn i et forhold, flytte sammen med nogen, blive gift eller introducere en mand for min familie. Kald mig bare småskør, men det er vigtigt for mig at afprøve, hvilke fordele og eventuelle ulemper det har for gnisten mellem to mennesker.

Umiddelbart skulle man tro, at dette var årsagen til, at jeg på nuværende tidspunkt har hjertesmerter – fordi han ikke kan forene sig med ‘kun’ at udgøre en reduceret del af mit liv, hvilket ville være absolut forståeligt. Men det er ikke tilfældet.

Jeg tænker, at ordet: ‘kærester’ kan være ligeså fyldestgørende, som det kan være angstprovokerende. Enten anser man titlen, som værende et mål for den relation man befinder sig i – eller en dealbreaker. Måske er man ikke altid selv bevidst om det, før ordet kommer på tale – og ens reaktion afslører, hvad man i virkeligheden vil. Om ikke andet må facts være, at udfaldet enten resulterer i to lykkelige jubelidioter, eller samtlige uger i fosterstilling med et overforbrug af chokolade og snotklude for en af parterne.

I dette tilfælde har ‘kærester’ været en dealbreaker for hans vedkommende, selvom jeg hverken har fået et ‘ja’ eller ‘nej’ på min forespørgsel. Men hans adfærd siden den samtale kan ikke misforstås. Vores korrespondance er markant reduceret – og varmen i mellem os er mere eller mindre forsvundet. Manden har taget afstand til mig, og det må jeg jo tolke som et afslag.

Ind i mellem kan jeg godt overveje, om jeg mon udelukkende er interesseret i den reducerede kæreste-titel, fordi jeg endnu har til gode at opleve ægte kærlighed? Den sjældne form for kærlighed der møder én sjæleligt, intellektuelt, venskabeligt og seksuelt. En relation der føles åbenbarende, frigørende og livsbekræftende. For hvis jeg inderligt opfattede Rock dude som ægte kærlighed, ville jeg så ikke være parat til at involvere ham i alle aspekter i mit liv? Og ville jeg ikke skulle bruge mere end halvanden uges lammelse i sengen for at restituere ovenpå et knust hjerte?

Noget helt andet er, at jeg har fundet en vinder af ILVA-konkurrencen om et gavekort på 1000 kr. til ILVA Trend kollektionen. Og den heldige kartoffel er: maiodgaard@gmail.com som ønsker sig denne smukke Riktning lampe. Jeg har sendt dig en mail 🙂

100001983743-501

Ting, jeg ikke fatter en brik af

  1. Strikkesprog: En gammel veninde delte forleden et billede på Instagram af sit nye strikkegrej, hvor hun vedhæftede en udspecificeret tekst, der vidst nok skulle kaste lys over, hvilket projekt hun skulle i gang med. Det eneste jeg formåede at oversætte til noget forståeligt var ordet: Egostrik, som jo må betyde: Noget til sig selv. Resten af teksten fattede jeg ikke. Noget med nogle pinde i forskellige størrelser..
  2. Den nuværende buksemode: Jeg havde egentligt tænkt mig at holde velourskuffen lukket, eftersom jeg ved lige nøjagtigt ikke en skid om mode – men trængen til at ytre min enorme ærgrelse er desværre for stærk. Den der trævlede, stumpede, kasse-formede cowboybuks-mode, der har hypnotiseret landets kvindekøn er simpelthen en skam. Det er noget af det mest ‘uheldige’, jeg længe har set – og gør absolut intet godt for figuren. Undskyld kære modeentusiaster – husk på, at jeg blot er en uvidende boligblogger, der foretrækker at gå i blomstret tøj, pencil skirts og VANS hele året rundt, ha ha 😀
  3. ‘Alt er love’: Hvor kommer det udtryk fra? Er jeg gået glip af noget, for det citat er alle steder. Er hippie-tiden mon ved at genopstå? I så fald er jeg nede med det! (Minus ukontrolleret hårvækst). Hvilket leder mig videre til ‘trenden’, hvor nogle kvinder lader håret under armene gro? WHY??
  4. Westworld: Mange er oppe at ringe over den serie? Jeg så et afsnit og blev på intet tidspunkt fanget af den :/ Så hellere se Peaky Blinders for 8. gang 😀
  5. Valentines day: Åh et mareridt. Optakten er næsten værst. Antallet af spammails fra desperate forhandlere, der gerne vil tjene lidt ekstra på den amerikanske kærlighedsdag må vel næsten runde en million. Stop. Selve tanken er sød, at man én dag årligt hylder kærlighed. Men for mit vedkommende vil jeg hellere forkæles/overraskes i hverdagen – ikke fordi det forventes, men fordi det er udløst af lyst. I går brugte jeg dagen med mine to yndlings mænd. Først Kokken på Under Masken i Aarhus, og herefter tog jeg hjem og passede en syg Rock dude. (Som nu har smittet mig). Romantisk ikke 😛
  6. Paradise Hotel: Kører det lort stadigvæk? I går så jeg tilfældigt en reklame for det – og tænkte med det samme: Godt, jeg ikke har TV. 😀 ha ha. Hvilke ting fatter i ikke lige for tiden?