GUIDE: 48 timer i Budapest

Indlægget er sponsoreret af Spies Rejser

DSC_0148 copy

Vores rejse til Budapest var en del af en kampagne for Spies: Spies city hacks, hvor en håndfuld bloggere skal udforske europæiske storbyer og guide jer igennem seværdigheder, dele ud af gode råd i forbindelse med rejserne og ikke mindst inspirere jer allesammen til at drage ud i verden og leve livet. Som en lille ekstra gevinst giver Spies 100 kr. rabat pr. person, hvis i booker jeres næste storbyrejse via linket nedenfor inden d. 3. maj 2016.

I kan finde alle priser og muligheder lige HER.

Så er jeg endelig klar med sidste del af min beskedne Budapest-trilogi, som jeg håber kan være til nytte for nogle af jer. Hvis i gerne vil læse mere om vores rejse til Budapest samt danne jer et overblik over shoppingmulighederne i storbyen, så kan i finde mine to tidligere indlæg HER og HER. Først og fremmest vil jeg ikke råde jer til at tage afsted op til nogle helligdage, da det ville være en frygtelig skam at gå glip af alle de lækre butikker. Dog har alle seværdigheder åbent på trods af helligdagene. I stedet kan jeg varmt anbefale at tage til Budapest op til en weekend, da bylivet en lørdag aften er så hyggeligt! Som jeg beskrev i min Shoppingguide til Budapest, så har butikkerne typisk længe åbent om lørdagen, og atmosfæren på ’strøget’ (Vaci Utca) minder meget om ‘Open by night‘ i Danmark.

Når man kun har 48 timer til at nedlægge en storby som Budapest, vil jeg anbefale at booke et centralt liggende hotel i nærheden af Vaci Utca. Først og fremmest fordi der er gåafstand til de fleste seværdigheder og shoppingmuligheder, og så er det altid nemmest at komme rundt via offentlig transport fra centrum, hvis man skulle få brug for det. Nedenfor har jeg samlet nogle af de ting, jeg vil anbefale jer at se/opleve i Budapest 🙂

Basilica of st. Stephen, (Szent István tér 1): En fuldstændig fortryllende kirke. Hvis man et øjeblik lader sig forsvinde i det fantastiske kunsthåndværk, kan man med sikkerhed mærke hårene rejse sig på huden. Det er en yderst betagende oplevelse. Den er i øvrigt ligeså smuk udenpå. Åbningstider: Man-fre: 09-17, lør: 09-13, søn: 13-17.

Skærmbillede 2016-04-25 kl. 07.42.55Kilde: 500px.com

House of Parliament (Kossuth Lajos tér 1-3): Det tredje største parlament i verden. En 50 minutters tour i parlamentet koster 100 danske kroner (4000 HUF), 50 kr. for studenter op til 24 år, og børn under 6 år er gratis. Parlamentet er en af de dyrere seværdigheder, men helt sikkert et besøg værd, hvis betagende arkitektur også kan få andre end mig op at ringe! Jeg kunne snildt flytte ind her og aldrig bevæge mig udenfor igen! 😀 Åbningstider: Man-søn: 08-16.

dk.pinterest.comKilde: wikimedia.org

New York caféen, Boscolo Hotel (Erzsébet krt. 9): I kan godt finde sprittuschen frem og sætte et stort fedt kryds på kortet ved denne café/restaurant, som i øvrigt er kåret som verdens smukkeste. Overdådighed er et ord, der ikke engang rækker i dette tilfælde. Det ungarske folk ville mene, at New York cafeen er et af de dyreste steder at spise i Budapest, men det koster faktisk mindre, end det typisk ville gøre at spise ude i Danmark. Min søster og jeg kom af med 375 kr. i alt for os begge for både hovedret, drikkevarer og kaffe. Maden smager fantastisk og omgivelserne er mindblowing!

dk.pinterest.comKilde: Pinterest

Chain bridge, Kædebroen (Széchenyi Lánchíd): Den fineste hængebro, der strækker sig over Donau-floden og forbinder de to bydele Buda og Pest med hinanden. Udsigten fra broen er simpelthen skøn! Især hvis i er ligeså heldige med vejret, som vi var. Jeg vil også anbefale, at man går en lille tur derhen om aftenen, hvor alt lys er tændt over Budapest. Det skulle efter sigende være magisk. Hvis man er smart kobler man denne seværdighed sammen med 3 andre større attraktioner, som ligger på modsat side af broen – hvor en yderst charmerende kabelbane fører en op af bjerget til Matthias Church og Castle Hill, som jeg nævner nedenfor.

f504f2818d1e9d7a904881e5174d095e

Matthias Church, (Szentháromság tér 2): En bragende smuk kirke udsmykket af Ungarns mest anerkendte kunstnere. Det er IKKE nok bare at se kirken udefra! Desværre besøgte vi den før, den åbnede, hvilket jeg inderligt ærgrer mig over, da jeg efterfølgende så billeder indefra. Åbningstider: Man-fre: 09-17, lør: 09-13, søn: 13-17. Entrébillet til kirken koster: 36 kr.

c93662a4a8bfc8e7a8c0a65ecdea35adKilde: Pinterest.com

Castle Hill: Rundt om Matthias Kirken ligger Castle Hill, som er et større område med nogle af de bedst bevarede byggerier fra Middelalderen. Alting er så fint og yndigt her, at det næsten minder om en kulisse til en spillefilm eller et teaterstykke. Udsigten herfra er også noget, der vil noget.

6eae739860504f860be8506387171964Kilde: Yahoo.com

Buda Castle, (Szent György tér 2): Ligger i samme strækning som Matthias Kirken og Castle Hill. Det var i øvrigt her Anne og jeg skød med bue og pil 😀 Vanvittig sjovt. (Det er en super god idé at besøge hele strækningen med både Buda Castle, Matthias kirken og Castle Hill på en gang. Jeg ville nok sætte en 2-3 timer af til denne tur).

161669-Buda-Castle-Budai-VarKilde: Expedia.com

Museum of Applied Arts, (Üllői út 33-37): Hvis man, ligesom jeg selv, er en sucker for skønhed, så vil jeg klart anbefale at besøge Museum of Applied Arts i Budapest. Jeg havde tilsyneladende mistet synet, da jeg krydsede seværdigheder af på kortet over Budapest – for jeg overså fuldstændig dette museum. Åbningstider: Mandag: Lukket. Tirs-søn: 10-18. Entrébillet koster 72 kr.

museum-of-applied-arts-atriumKilde: Fourseasons.com

Gellért Baths, (Kelenhegyi út 4): Er det mest fotograferede spa i Budapest, og dermed måske det smukkeste. Grundet Budapest’ store forekomst af varmekilder, er den døbt: Kurbadenes by. Det varme vand siges i øvrigt at have en terapeutisk og helende effekt på en række sygdomme. Desværre havde min søster og jeg en lille conflict of interest angående denne slags “seværdigheder”, fordi hun mente, at der var andre vigtige ting at foretage sig i Budapest. Personligt, kunne jeg umiddelbart ikke komme i tanker noget, der stod højere på listen? Men hvis jeg lige skal se bort fra mine egne luksusvaner, så kan jeg anbefale jer at besøge Gellért Baths som en slags endestation inden hjemrejsen. Efter to dages sightseeing og en god bagage med nye indtryk, er man forholdsvis fyldt op – på den gode måde. Så en lille stund med selvforkælelse og velbehag er en god måde at tanke komfortdepoterne op inden en hjemrejse. Åbningstider: Alle ugens dage fra 06-20. Entrébillet afhænger af hvilke tilkøb man gør sig, men koster omkring 100 kr.

Untitled-1Kilde: Wikipedia.org

Instant Ruin pub, (Nagymező u. 38): Hvis man har overskud i aftentimerne, er ‘Ruin Bars‘ en eventyrlig oplevelse. ‘Instant‘ er en af de mest populære af slagsen og tilmed også den største. Den fungerer som en bar/natklub i surrealistiske omgivelser med intet mindre end 26 rum i forskellige temaer, 17 DJ’s, 7 dansegulv, to haver og fri entré. Åbningstid: Hver dag 16-06.

Skærmbillede 2016-04-25 kl. 16.22.45Kilde: Ruinpubs.com

 ♥

Udover disse ovennævnte seværdigheder, er Synagogen, som ligger på Dohány u. 2, også et værdsat turistmål. Heltepladsen og slotshaven som ligger lige ved siden af zoologisk have i Budapest ville jeg nok ikke prioritere at bruge tid på. 🙂 Jeg håber sådan, at mine 3 Budapest-indlæg har bidraget til lidt rejseinspiration og måske endda været til nytte for nogle af jer? Om ikke andet har det været en fornøjelse at udforme dem. Og en ting er helt sikkert: Jeg skal til Budapest igen! 😀

Shopping-guide til Budapest

Indlægget er sponsoreret af Spies rejser

DSC_0193 copy2

Vores rejse til Budapest var en del af en kampagne for Spies: Spies city hacks, hvor en håndfuld bloggere skal udforske europæiske storbyer og guide jer igennem seværdigheder, dele ud af gode råd i forbindelse med rejserne og ikke mindst inspirere jer allesammen til at drage ud i verden og leve livet. 🙂 Som en lille ekstra gevinst giver Spies 100 kr. rabat pr. person, hvis i booker jeres næste storbyrejse via linket nedenfor inden d. 3. maj 2016.

I kan finde alle priser og muligheder lige HER.

Som lovet og efterspurgt kommer hermed en shopping-guide til Budapest, som forhåbentligt kan være til nytte hos de af jer, der har planer om at besøge den fantastiske hovedstad. Budapest er en oplagt shoppingby, særligt for pengepungen, da alting er billigt, men også for de retroglade sjæle, kan byen varmt anbefales som en kommende destination. Umiddelbart kan man opdele shoppingmulighederne i Budapest i 3 kategorier: High end shopping, almindelig shopping og vintage- og retroshopping. Hvilket mere eller mindre omfavner hele paletten og appellerer til den brede mangfoldighed.

High end shopping:

Andrássy Avenue i centrum er der uendelige af muligheder for lidt “window-shopping”. Alleen huser de mest eksklusive brands i Budapest som: Gucci, Louis Vuitton, Burberry, Max Mara, Jimmy Choo, Omega og jeg kunne blive ved. Man tager nemt sig selv i at tørre savl af mundvigen, når man lister rundt blandt de store udstillingsvinduer og drømmer.

Almindelig shopping:

‘Gågaden’: Ligger placeret midt i centrum på: Váci utca. (Også kaldet fashion street). Den minder utrolig meget om strøget i København, og er vanvittig charmerende at besøge i aftentimerne om lørdagen, hvor butikker og cafeer typisk har længe åbent. Man skal dog være opmærksom på, at mange butikker lukker tidligt i hverdagene, gerne mellem 16:00-18:00. På gågaden finder man bl.a. butikker som H&M, Zara, Mango og uendeligt mange skobutikker, hvor jeg bl.a. købte et par lyserøde herligheder for omkring 100 danske kroner. Måske tænker i, hvorfor man skal bruge tid på disse butikker, som vi alligevel har i Danmark? Det skal man ganske enkelt, fordi de selvsamme varer er en del billigere i Budapest. 🙂

West End shoppingcenter: Vaci ut 1-3, et af Centraleuropas største shoppingcentre med over 400 butikker under et tag. Åbningstider: Man-lør: 10:00-20:00 (Ind i mellem til 21:00). Tagterrassen har dog åbent alle ugens dage fra (8:00-23:00). Kun enkelte butikker har åbent om søndagen. Centret er nemt at finde, da det ligger midt på ‘gågaden’: Váci utca.

Vintage- og retroshopping:

Retrock Vintage-Designer Store: En absolut must-visit butik, der også er lokaliseret i centrum: Anker köz 2. Faktisk ligger den lige ved siden af det hotel vi boede på i Budapest: Carat Boutique Hotel. Butikken består af to etager fyldt med det lækreste vintage-tøj, tasker, møbler, tæpper, plaider og nips i lange baner. Det er umuligt at forlade denne charmetrold af en butik tomhændet. F.eks. købte jeg en plaid derinde, som jeg er ualmindeligt glad for. Åbningstider: Man-tors: 11:00-21:00, fre-lør: 10:00-22:00, søn: 11:00-20:00.

retrock-budapest-shop-inside-02Kilde: Retrock.com

img_8519aKilde: Design.hu

Szputnyik Shop: Er endnu en populær vintageshop i Budapest, dog består den udelukkende af tøj. Priserne ligger på omkring 100 danske kroner for f.eks. vintagekjoler. Der findes faktisk hele to butikker i byen. Den ene ligger på: Dohány Utca 20, som har åbent fra 10:00-20:00 man-lør. Den anden ligger på: Király Utca 22, som har åbent fra 11:00-21:00 man-lør.

szputnyik.shop.d20.inbox1200x630Kilde: Welovebudapest.com

Möbelkunst: Er et varehus bestående af alle de lækreste designs fra 50-70’erne. Man skal dog være indstillet på, at der er tale om designeritems, som jo desværre ikke er billige. Heller ikke i Budapest. I finder Möbelkunst på: Földváry u. 4. Åbningstider: Holder åbent hver søndag fra: 10:00-16:00.

6Kilde: Mobelkunst.hu

Ómama Antik: Omfatter en bred vifte af vintage med alt fra smykker, tasker, interiør, tøj og tasker. Der findes to butikker i Budapest. Den ene ligger på: Szt. István krt. 1 og har åbent fra: Man-fre: 10:00-18:00, lør: 10:00-14:00. Den anden butik finder i på: Frankel Leó u. 7, og har åbent fra: Man-fre: 10:00-18:00.

Bakancsos street market: Er et weekend-marked der byder på unikke vintagefund. Markedet finder sted på: Széncinke Street, og holder åbent fre-søn mellem: 06:00-13:00.

Antifactory: Er en helt unik vintageshop og samtidig ejerens private hjem. Tidligere kunder har endda oplevet at få et glas vin eller hjemmebagte småkager stukket i hænderne i mens, de kigger på alle de spændende fund. Butikken finder i på: 1065 Magyarország, Paulay Ede u. 56. Åbningstider: Man-lør: 12:00-19:00.

antifactory06Kilde: Maison.blog.hu

Ecseri Piac: Lidt uden for byen finder man et stort antikloppemarked på adressen: Nagykőrösi út 156, hvor der er mulighed for at gå opdagelse blandt et hav af antikke skønheder med masser af sjæl og patina. Loppemarkedets åbningstider er: Man-fre: 08:00-16:00, lørdag: 06:00-15:00 og søndag: 08:00-13:00. En god idé er at tage bus nr. 54 fra Boraros ter – og stå af ved Fiume Utca.

De fleste butikker tager imod kortbetaling, endda også mange af de små souvenir shops. Personligt er jeg dog fan af at bruge kontanter, så man har bedre styr på, hvor meget man brænder af. Udover ovennævnte butikker og markeder, findes der også mange små antikshops i Budapest, der bl.a. sælger det ungarske kongelige porcelæn, som er vanvittigt smukt – skulle jeg hilse at sige! Det minder lidt om Lyngbys ældre modeller med blomster på. Bestemt værd at se nærmere på, hvis man er til den slags 🙂 Mit næste og sidste indlæg om Budapest udkommer senere i april, som bliver en oplevelsesguide til en 48-timers rejse til storbyen. Stay tuned!

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

Vores rejse til Budapest: En undervurderet by!

Indlægget er sponsoreret af Spies rejser

buda

Vores rejse til Budapest var en del af en kampagne for Spies: Spies city hacks, hvor en håndfuld bloggere skal udforske europæiske storbyer og guide jer igennem seværdigheder, dele ud af gode råd i forbindelse med rejserne og ikke mindst inspirere jer allesammen til at drage ud i verden og leve livet. 🙂 Som en lille ekstra gevinst giver Spies 100 kr. rabat pr. person, hvis i booker jeres næste storbyrejse via linket nedenfor inden d. 3. maj 2016.

I kan finde alle priser og muligheder lige HER.

Så er jeg endelig klar med det første Budapest-indlæg! Sikke en fantastisk rejse. Den mest passende måde at beskrive Budapest er, at det er en stærkt undervurderet by! Berlin har indtil nu altid haft en helt særlig magt over mig. Jeg har altid været draget af dens historie, mangfoldighed og stemning. Men efter jeg har været i Budapest, er det lige før, at Berlin må vænne sig til at dele sin førsteplads på listen over mine favorit storbyer i Europa. Eller det må den!

Det geniale ved Budapest er, at det er en meget intim by. Ved intim mener jeg, at alting ligger indenfor gå-afstand. Det er derfor utrolig praktisk, hvis man er på udkig efter en kort rejse, da det er muligt at få set en hulens masse på kort tid.

Noget af det absolut allerbedste ved Budapest er, at det er ekstremt billigt. Jeg kan virkelig anbefale byen til studerende eller som et ekstra rejsemål, der ikke laver blødende huller i budgettet. F.eks. havde min lillesøster kun vekslet 1000 danske kroner til 3 dage. Jeg selv vekslede 1800 danske kroner, da det ikke var utænkeligt, at jeg ville finde et eller andet lækkert, som jeg bare måtte eje. Og det pudsige var, at vi begge havde problemer med at få fyret de sidste penge af i lufthavnen. For de penge kunne vi både spise på meget fine restauranter 4 gange, shoppe, betale for alle turistattraktioner og transport i byen. I Danmark kan det nemt koste 250 kr. for en person at spise ude, og den offentlige transport kan også hurtigt blive en pengesluger.

Der er rigtig mange billige løsninger for offentlig transport i Budapest. Det er som sådan ikke nødvendigt, da man kan gå rundt, men hvis man har et tæt-pakket program er det ikke en dårlig idé at tage metroen en gang eller to. En metrobillet koster 8 danske kroner og kan kombineres med busser – også tilbage til lufthavnen – Så man kan snildt spare transfer væk. Og så er det i øvrigt utrolig hyggeligt at køre med den offentlige transport. Seværdigheder koster sjældent mere end 20-40 danske kroner, så i kan nok se, at man kan komme ret langt med 1000 danske kroner.

I forhold til hoteller kan jeg virkelig anbefale at vælge et centralt-liggende hotel, da dette også er en billig udgift. Vi boede på Carat Boutique Hotel, et 4-stjernet hotel i centrum. Jeg var særligt vild med vores badeværelse, der både havde badekar og lyserøde fliser. Morgenmaden på hotellet er i øvrigt ret så lækker – eller nærmere morgenmadsbuffeten. Varme anbefalinger herfra, den morgenmad savner jeg allerede. Jeg skal også gøre opmærksom på, at der ikke er nogen grund til at frygte priserne for minibaren i Budapest 😀 Vi var ret flittige med at tømme vores, og vi kom af med under 100 kr. ved check-out. I øvrigt lå vores hotel lige ved siden af den hyggeligste vintage butik, som jeg vil komme nærmere ind på i mit næste Budapest-indlæg, som er en shoppingguide.

56223609562236545622369456224343Fotokredit: Booking.com

Noget andet der virkelig tog os med storm i Budapest, er deres evne til at tilføje hver eneste lille café, butik eller restaurant masser af sjæl. Hver eneste café vi gik forbi, selv i de små øde gader var så gennemført i deres temaer. Man er altid sikker på, at gå derfra med en oplevelse. Derudover var vi begge overraskede over det ungarske folk. Super venlige, taknemmelige og hjælpsomme. Størstedelen er ikke super gode til engelsk, men med smil og et åbent kropssprog kommer man rigtig langt.

L Ø R D A G

Vi fløj fra Billund lørdag morgen kl. 06, og rejste hjem igen mandag sidst på eftermiddagen. Så alt i alt havde vi omkring 48 timer i Budapest, fordelt på to halve og en hel dag. Det er på ingen måde umuligt at snuppe en storbyferie på en weekend. Vi planlagde allerede hjemmefra, at vi ville bruge vores hele dag på at få set alle de større seværdigheder, og gå på spontan opdagelse på vores halve dage. Den plan fungerede rigtig godt.

Efter vi ankom til hotellet lørdag, gik vi rundt i området og snuste lidt til stemningen – og eftersom vi boede utrolig tæt på den underskønne kirke: Basilica of St. Stephen, besøgte vi naturligvis den med det samme. Magen til ynde og storhed, skal man lede længe efter. Dybt fascinerende oplevelse. Forestil jer et kunstværk i 3D med uendeligt af guld, marmor og arkitektur i verdensklasse. Et absolut must see!

DSC_0038 copyimage2(3) copykirkekirke2

Efter et restaurantbesøg fandt vi gågaden i Budapest, hvor de fleste butikker havde åbent til kl. 22. (Dette kommer jeg nærmere ind på i mit næste indlæg: Shoppingguide til Budapest). Stemningen på sådan en lørdag aften er helt fantastisk, masser af gadelamper og glade mennesker. Det minder lidt om ‘Open by night’ i Danmark, bare uden en flod af mennesker, der falder over hinanden ;).

S Ø N D A G

Søndag var store sightseeing dag – og eftersom alting ligger så dejligt tæt på, nåede vi alt det, vi gerne ville – og mere til. Vi startede med at gå ned til den kendte kædebro, der fører Pest sammen med Buda. Den er simpelthen ualmindelig smuk – og endnu mere betagende var udsigten fra den. Wauw. En god idé er at tage en frisk gåtur ned til kædebroen om aftenen, hvor alle lys er tændt.

DSC_0085 anneimage3(1) copy
På den anden side kan man tage en ret charmerende kabelbane op af bjerget. Nærmere bestemt hedder Kabelbanen: Budavári Sikló, som forbinder Adam Clark-pladsen ved Kædebroen over Donau med kongeslottet højere oppe. En enkeltvejs billet koster 28 danske kroner, og en tur/retur billet koster: 42 kr. (Man kan sagtens gå ned). Vi var ret tidligt oppe søndag, og var allerede ved kabelbanen ved 8:00-tiden. Jeg kan virkelig anbefale, at man står tidligt op, hvis man vil op og se denne side af byen. Vi ankom til ingen kø, men den fik lynhurtigt vokseværk!

siklo

Vi startede med at besøge Castle Hill, som mildest talt er fascinerende. Så smukt og charmerende. I forlængelse af Castle Hill ligger Matthias Church, som ikke bare er en kirke, men også et slags museum. Kirken er over 700 år gammel og fungerer i dag også som et symbol på Budas rige tid. Vi nåede desværre ikke at se kirken indvendig, hvilket jeg ærgrer mig uhyggeligt meget over, eftersom jeg efterfølgende fandt ud af, hvor gudesmuk den er. Jeg har vedhæftet billeder længere nede. Overvej lige det imponerende kunst-arbejde.

image2(6)dsc_0742image5(3)mattias-church-chapelMatthias 1
På vej over til Buda-museet, som ligger i modsat retning, studsede vi over en lille plads, hvor der var mulighed for at lære at skyde med bue og pil. Lige som vi troede, at der ikke var en instruktør til stede, kom en mand skrantende ned af en bakken iført riddertøj, og en krøllet chipspose i hænderne, som han gik og snackede af. YES! På med kapperne og vi var klar til at straffe nogle sække 😀 Jeg er simpelthen nødt til at prøve det igen!

image5(1) copyimage6(1) copyimage4(2) copy

DSC_0148
Efterfølgende spiste vi på restaurant og tog metroen ud til zoologisk have. Havde der ikke været helligdag/søndag havde vi sløjfet zoologisk have og set andre spændende ting. Dog var vi faktisk lidt heldige, da der ligger utrolig mange smukke ting rundt om zoologisk have inkl. Heltepladsen. Faktisk blev der også afholdt et slags påske-kræmmermarked på et slot ved siden af, det var simpelthen så hyggeligt.

DSC_0191-Recovered-Recovered

image12image13 copyimage10(1) copyimage2(7) copy
Efter en lang og fantastisk dag spiste vi på New York cafeen, som er indehaver af en michilin stjerne og kåret som verdens smukkeste café. I Budapest betegnes den som værende et af de dyreste steder at spise. Vi gav 370 kr. i alt for to personer inkl. et hovedmåltid, kaffe og øvrige drikkevarer. Oplevelsen var spektakulær. Jeg har aldrig set noget lignende – overdådigt. Cafeen ligger på Hotel Boscolo, Erzsébet krt. 9-11.

newyorkcafe

M A N D A G

Søndag aften havde vi pakket alle vores ting, så vi kunne stå tidligt op og tjekke ud. Selvom vi først skulle være ude kl. 11:00, havde vi ikke lyst til at være afhængige af et tidspunkt. Så vi tog taskerne på ryggen og gik rundt i den anden ende af byen, som vi endnu ikke havde udforsket. Min søster er lidt en survivor type, i ved, altid forberedt, altid klar. Mig? Not so much! Så hun manipulerede mig til at følge med hende op ad et bjerg. HELT OP! Til gengæld var udsigten fuldstændig vanvittig. Billeder kan umuligt leve op til det virkelige syn. På vej op besøgte vi en Cave church, som lå inde i bjerget, det vil jeg dog ikke anbefale jer at bruge tid på, det var vi ret enige om, var spild af tid.

Vi ville enormt gerne have været i bazaren, som er en kæmpe bygning med flere etager – både med mad, møbler, tasker, ægte tæpper og nipsgenstande, men fordi vi var der i påsken, havde den desværre lukket. (Dette kommer jeg også nærmere ind på i næste indlæg).

image9image1(8) copyimage1(6) copyimage1(2) copy
Slutteligt tog vi tilbage til centrum og spiste frokost på den fineste vintage restaurant med lysekroner, velour, marmor og guld. Åh gud, tænk hvis man kunne bo i sådan et interiør-paradis! Bilder mig selv ind, at jeg som et minimum ville blive 20% lykkeligere 😀 Restauranten hedder: Gerbeaud og ligger meget tæt på kædebroen. Vi sad der et par timer og inhalerede de sidste øjeblikke i Budapest. Sidste punkt på dagsordenen var at tage bussen til lufthavnen, selvom vi snildt kunne have blevet meget længere. En fantastisk oplevelse – og en stærkt undervurderet by! Det er ikke sidste gang, jeg har sat mine ben her.

image6(2) copy

Jeg vil i løbet af april udgive to indlæg mere omkring Budapest. Først og fremmest en shoppingguide og en guide til 48 timer i Budapest. 🙂 Stay tuned!

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM